Af Finn Jørgensen
Illustreret af Finn Jørgensen
Hæfte, 32 sider, 150 kroner
Cd, 48 : 18, 160 kroner
Folkeskolens Musiklærerforening
Hvis man ikke allerede kender Finn Jørgensens sange, er her chancen. Der er 14 af dem i hæftet her.
De er alle på noder med becifring. Herudover er der ideer til arrangementer for xylofoner med mere.
Personligt holder jeg meget af Finn Jørgensens sange. De er iørefaldende og har hver især deres egen karakter, og der er altid fin overensstemmelse mellem tekst og melodi.
Finn Jørgensen evner både det lidt indadvendte, vemodige og det friske og humoristiske, og han formår også at udtrykke det i illustrationerne.
På cd'en er alle sangene indsunget til et dejligt akkompagnement.
Inger Ubbesen
Musik
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.