Sølvgade 48-50, 1307 København K
Telefon 3374 8484 mandag-fredag klokken 10-14
Børnenes Museum på Statens Museum for Kunst er blevet udråbt som en epokegørende nyskabelse i formidlingen af billedkunst til børn og unge, - en helt ny museumstype, hvor børnene kan møde original kunst på deres egne præmisser. Det er lidt vanskeligt at fåøje på, når alt i de to udstillingssale faktisk foregår på præcis de samme voksenpræmisser, som er herskende og håndhæves i resten af hovedmuseets rum. Kustoderne kommer for eksempel farende, blot et barn er i nærheden af et af værkerne.
For at der skal blive tale om noget frugtbart, kræves der imidlertid blot en enkelt lille ændring, som alle i undervisningsafdelingen er enige i: De to udstillingssale må- ganske som det allerede er tilfældet med værkstedet - aflåses i undervisningstiden klokken 10-14 for alle andre end de klasser, der har booket sig ind til undervisning.
Som det er nu, maser voksne sig ind, og andre klasser, som føres i meget frie tøjler af deres lærere, myldrer rundt, - ganske som hvis undervisningen foregik foran et maleri i et af hovedmuseets andre udstillingssale. Men kunstformidling kræver ro, så man kan koncentrere og fordybe sig. Ingen lærer vil acceptere, at der er fri adgang for alle urohoveder i hans klasselokale, når han underviser. Måtte undervisningsafdelingen på Statens Museum for Kunst få held til at indføre det samme princip i Børnenes Museum. Så vil der blive tale om et initiativ, som vil blive til inspiration for andre kunstmuseer.
Vagn Thonesen
Museer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.