Værkstedsaktivitet i forbindelse med særudstilling indtil 21. april 1999
Varighed to timer, 600 kroner
Adgang til museet og undervisningshæfte gratis
Booking: telefon 4919 0719
E-mail: skoletjenesten@louisiana.dk
Louisiana, 3050 Humlebæk
Grænserne for, hvad museerne beskæftiger sig med, udviskes. Louisianas nye specialudstilling 'Cities on the move 4' er således meget andet end blot en kunstudstilling. De farvestrålende, glamourøse opstillinger anskueliggør overklassens fråds i de asiatiske storbyer som kontrast til de gruopvækkende farvefotos, der dokumenterer den håbløse situation for den fattige millionbefolkning. Enhver lærer, der vil have stof til diskussioner om miljøsvineri, narkoproblemer, prostitution og så videre, kan blot tage til Louisiana og besøge 'Cities on the move 4', og de udmærkede undervisningshæfter vil lette både ham og eleverne arbejdet.
Men det er trods alt primært en kunstudstilling med mange usædvanlige og bemærkelsesværdige værker. Der er for eksempel installationer, som begynder langt ude i parken og fortsætter ind gennem museets gange og udstillingssale for at ende i parken på den modsatte side.
Børnene er efterhånden så vant til, at 'de udstillede genstande må ikke berøres', at de står måbende og nølende, da de får at vide, at 'de bærbare gallerier' er en undtagelse. Som illustration til, hvordan nogle af storbyernes kunstnere arbejder ved at bære deres værker rundt i 'bokse', som de stiller op på gader og torve, er der på hele Louisiana i udstillingsperioden ophængt et stort antal små, blåæsker. Hver indeholder et lille kunstværk, og eleverne bliver straks fyr og flamme: Hver gang de får øje på en af dem, skal de se, hvad den indeholder.
Værkstedsarbejdet i forbindelse med 'Cities on the move 4' relaterer sig til disse æsker. I værkstedet får hver elev materialer, så de kan lave deres eget 'bærbare galleri'. Foruden pap til at konstruere æsken af er der alskens farver, glimmer og pailetter, såæsken kan komme til at afspejle glamoursiden af storbylivet. Ikke desto mindre kommer mange af dem til at vise den dystre side. Udstillingen har gjort et så dybt indtryk, at det må tolkes i værket!
Vagn Thonesen
Museer, Undervisningstilbud
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.