- etnografiske samlinger i 150 år
Af Bente Wolff og Karl-Johann Hemmersam
Undervisningshæfte for folkeskolens ældste
klassetrin
24 sider, A4-format, rigt illustreret, 31,25 kroner per eksemplar - klassesæt på 25 styk, 218,75 kroner - et eksemplar gratis til lærere, som bestiller
undervisning
Nationalmuseet, Frederiksholms Kanal 12
Bestilling mandag til fredag, klokken 9-10 og klokken 10.30-14, på telefon 3347 3838. Fax 3347 3347
E-mail: uvcenteret@natmus.dk
Det Kongelige Ethnographiske Musæum, som Nationalmuseet oprindeligt hed, er med sine 150 år verdens første etnografiske museum. Dette jubilæum fejrer museet med en særudstilling: Verdensspejl, og undervisningshæftet er udsendt i tilknytning hertil.
Hæftet er i fem dele, som hver behandler en epoke i museets udvikling, ganske som det også foregår i udstillingen. Men for de af folkeskolens ældste klasser, som besøger Nationalmuseet, er det altid værdifuldt at kende lidt til museets historie, og derfor får hæftet en betydning, som også rækker ud i fremtiden, efter at specialudstillingen er slut (25. juni 2000).
Hæftet står i øvrigt ikke alene. For eksempel handler 'nyt' (Nationalmuseets 48 sider store tidsskrift) nummer 85 udelukkende om 'Verdensspejl'. Her findes 12 glimrende artikler, som på bedste måde supplerer undervisningshæftet.
Specielt må det fremhæves, at museets hjemmeside: www.natmus.dk rummer et stort elektronisk opslagsværk om udstillingen, hvor eleverne kan finde alle relevante facts til fordybelse i hæftets emner.
Undervisningshæftet er derfor ikke blot en kilde med mange nyttige oplysninger skrevet på en inspirerende måde, men nok så meget en igangsætter.
Vagn Thonesen
Museer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.