Opgaven gik på at lave landets bedste antimobbesang. Bertel Haarders 'Mobbestoppersangen' blev lagt ud som inspiration og 66 klasser har samlet handsken op. Nogle har lavet egne melodier, mens andre har valgt kendte ørehængere.
"Jeg er glad for, at så mange klasser har haft lyst til at arbejde med emnet og lave en sang om at stå sammen mod mobning. Det er nogle gode tekster, som viser, at eleverne er meget bevidste om, hvad mobning er og gør ved ofrene. Kvaliteten er høj. Det er tydeligt, at de har haft det sjovt, da de indspillede sangene", siger Bertel Haarder.
Han har siddet i den bedømmende jury sammen med formand for Danske Skoleelever Troels Boldt Rømer og redaktør og tv-vært fra DR Signe Lindkvist.
Konkurrencen er en del af kampagnen 'Sammen mod mobning - for trivsel, tolerance og tryghed', som blev lanceret af Danske Skoleelever, Undervisningsministeriet og DR i marts i år.
1. til 5. præmien gik til henholdsvis 3. a på Muldbjergskolen i Hjørring, 5. b på Gentofte Skole, Skolestuen A4 på Århus Universitetshospital, 5. b på Nordsjællands Grundskole og Gymnasium i Hørsholm og 3. a på Kollerup Skole i Jelling
Muldbjergskolen synger sig til en førsteplads mod mobning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.