Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Motorisk træning må ikke stå alene

Man risikerer at overse de urolige børns egentlige problem, hvis man kun træner deres motorik

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
8. august 2002, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Man må ikke foregøgle hverken lærere, forældre eller børnene selv, at man altid gennem motorisk træning kan gøre urolige børn til stille og velfungerende elever. Ofte er det nemlig ikke motorikken, der er det virkelige problem, og derfor skal der mere til at hjælpe dem.

Folkeskolen nr. 32 2002

'En del børn har svært ved at styre deres impulser, mens andre har kontaktproblemer. Mange af dem er også præget af dårlig motorik, men det er ikke deres hovedproblem. Derfor er det ikke nok bare at give dem motorisk træning', siger børn og unge-læge Jon Arnfred fra Århus.

Som næstformand i Dansk Selskab for Børnesundhed reagerer han på artiklen 'Kluntede børn kan hjælpes' (se Folkeskolen nummer 23/2002). Her fremgår det, at de fleste urolige børn har godt af ekstra motorisk træning i en periode.

'Træningen hjælper måske en smule på deres motorik, men man risikerer at overse børnenes egentlige behov. Hvis træningen træder i stedet for den tværfaglige indsats, der skal til for at hjælpe børnene, er den faktisk værre end ingenting', siger Jon Arnfred.

Et helt centralt punkt er at vejlede lærerne i, hvordan de kan støtte børnene i undervisningen for eksempel gennem særlige regler og opgaver, hvor de ikke skal træffe så mange beslutninger selv.

'Hvis man vil hjælpe en urolig elev, kræver det, at læreren sætter sig sammen med en psykolog og måske en børn og unge-læge og udreder, hvilke problemer barnet har. Ud fra det kan de lægge en strategi for, hvad der skal til for at hjælpe lige netop dette barn. Man kan ikke træne eleven til at blive mindre impulsstyret, men man kan lave en undervisning, der gør, at han ikke bliver hæmmet af sine impulser', siger Jon Arnfred.

Selvom der foreligger en omfattende videnskabelig litteratur om motorisk træning, har ingen ifølge Jon Arnfred kunnet påvise, at træningen får urolige børn til at falde til ro.

'Især amerikanerne har arbejdet på at dokumentere, at motorisk træning virker. Men de har måttet erkende, at der skal mere til, nemlig pædagogik, pædagogik og pædagogik', siger Jon Arnfred.

Henrik Stanek er freelancejournalist

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Motorisk træning må ikke stå alene

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS