Pædagogisk coaching som begreb kan meget let komme til at lugte lidt af klister-terapeutiske samtaler, der, før vi aner det, bliver lidt for udvandede og privat-personlige. Derfor slås det fast i forordet til denne danske udgave, at sådan er denne bog ikke. Her er det kreativiteten og det positive fokus på succes, energi og drømmen om den gode fremtid, der skal dyrkes. Og jeg har virkelig nydt at læse både teorien og case-historierne og har set eksempler på, hvordan de forskellige redskaber kan bruges i praksis.
Bogen viser læreren, hvordan man kan arbejde med børn og unges forandring, således at den destruktive adfærd mindskes, og ny adfærd kan etableres. Den er bygget op i to dele: Første del opstiller en teoretisk ramme, som underbygger resten af bogen. I anden del beskrives en række konkrete redskaber, der er nemme at anvende i praksis. Så jeg må sige, at bogen er en meget vigtig og seriøs udgivelse på sit felt. Der er absolut ingen løftede pegefingre eller bedrevidenhed i bogen. Der arbejdes bogen igennem med principperne: at være åben for modstand, empati, selv-efficacy (at tro på, at eleven kan) og ambivalens. Samt med teknikkerne: bekræftelse, åbne spørgsmål, reflekterende lytten og sammenfatning/opsummering.
Udgangspunktet er, at eleven selv er ekspert i sit eget liv, og at man som lærer eller pædagog må tilbyde hjælp, der er tilpasset den forandringsfase, som barnet befinder sig i. Det er personen over for dig, der har svarene. Din opgave som lærer eller pædagog er at få disse svar frem. Det kræver både en effektiv strategi og en imødekommenhed, der skaber tryghed hos eleven.
Bogen viser gode eksempler på, hvordan man kan skabe en sådan tryghed. For mange lærere, der til daglig arbejder med elevplaner og elevudviklingssamtaler, kan store dele af det teoretiske grundlag være nok så kendt stof, men sjældent har jeg set en bog, der så enkelt og klart stiller det hele op. Det bliver nemt at gå i gang med den forandringsproces, der skal til, når børn skal motiveres til forandring. Det kræver mod og styrke at gennemføre en sådan åben og ærlig samtale og ikke mindst supervision, rollespil og træning lærerne imellem. Og så kræver det et godt personligt forhold lærer og elev imellem. Kan man som lærer ikke skabe et trygt forhold, så kan man lige så godt opgive samtaleforløbet, for så kan vi i stedet risikere, at vi øger afstanden mellem lærer og elev.
At skabe forandring gennem samtale er en ganske særlig kunstart, hvor læreren skal kunne lytte reflekteret og lade eleven "eje" sin egen oplevelse af tingene. Og det er bestemt noget, mange lærere har svært ved, fordi skolehverdagen er så travl, og vi så gerne vil hjælpe, styre og give gode råd. Men gode råd kan meget hurtigt blive dyre, hvis vi ikke giver eleverne den tid, de har brug for, til selv at finde ud af, hvorfor det er nødvendigt at forandre sig.
Motiverende samtaler med børn og unge
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.