Saras morfar vinder en million i klasselotteriet - og hvad skal man bruge så mange penge til? Morfaren og Sara lader alle deres ønsker få frit løb. For en million kan man købe både flotte røde biler og meget andet. Morfaren ender dog spontant med at bestille en rejse til Bhutan, fordi han vil vise Sara primitive og gammeldags landbrugsmetoder.
Den geografi- og kulturkyndige læser vil vide, at Bhutan ligger i Sydøstasien og er et temmeligt ufremkommeligt sted. Landet byder på mange måder på en rejse i tid og sted for Sara og hendes morfar. Rejsen er for Sara et møde med bjerge, munke, lamaer, de karakteristiske yakokser og måske drager?
Romanen kan anbefales som frilæsningsbog, for den giver eleverne god mulighed for læsetræning. Den er læseværdig for elever på mellemtrinnet af flere grunde. For det første er indholdet interessant for den nævnte målgruppe, for det andet er det sproglige niveau af en sådan sværhedsgrad, at eleverne får kvalificeret udfordring ved at læse den, og endelig bærer romanen på en god og spændende historie.
Morfars million - Rejsen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.