Hvis lovforslaget som ventet bliver vedtaget mister 49.000 elever, der i dag får specialundervisning i nogle få timer hver uge, retten til at få det fremover.
"Regeringen vil erstatte denne specialundervisning med undervisningsdifferentiering og øget holddannelse, men det bliver børn med vanskelige handicap som for eksempel autisme ikke tilgodeset af. De mangler evnen til at afkode andre børn, og fjerner man støtten, fjerner man også muligheden for den en til en-undervisning, der kan styrke barnets sociale kompetencer", siger Rikke Simonsen, der står bag indsamlingen af underskrifter mod lovforslaget på onlineunderskrift.dk.
Mange børn ønsker ikke at være en del af fællesskabet
Rikke Simonsen er mor til tre autistiske drenge på seks, otte og ti år, der alle går i specialtilbud. De to ældste har tidligere været inkluderet i almindelige folkeskoleklasser med skiftende grader af støtte, men det fungerede ikke. I 2010 fortalte hun i Magasinet Undervisere om sin kamp om få et bedre skoletilbud til sin ældste søn.
Det er ikke en enestående historie, fortæller Rikke Simonsen. Som medlem af handicaprådet i Egedal Kommune, formand for Egedal Autismeforening og medlem af hovedbestyrelsen i Landsforeningen Autisme kender hun mange, der kan fortælle uheldige inklusionshistorier om deres børn.
"Mange børn er slet ikke interesserede i fællesskabet. Min ældste søn går i en klasse med kun fem andre elever. Alligevel skærmer han sig selv fuldstændig af i sin bås. Han siger tit, at han helst vil gå i en klasse, hvor der kun var ham", fortæller Rikke Simonsen.
Hun hæfter sig ved, at der ikke står i lovforslaget, at kommunerne skal bruge de penge, de sparer på specialundervisning, til at styrke almenundervisningen.
"Der står kun, at de opfordres til at gøre det. Men kommunerne bliver ikke forpligtet på noget, og lærerne er ikke parate til at løfte opgaven med inklusion", siger Rikke Simonsen.
Politikerne bør genoverveje lovforslaget
Regeringen vil også gøre det sværere at få omstødt en kommunal afgørelse i klagenævnet. Også dette forslag er en udløber af den økonomiaftale, KL indgik med den forrige regering.
"Det bliver ikke sværere at sende en klage af sted, men det bliver langt sværere at få tilsidesat den kommunale afgørelse, man klager over. Fremover skal der faglige vægtige grunde til, for at klagenævnet kan omstøde en afgørelse. Men er trivsel en vægtig grund? Kan et barn mistrives, uden at nævnet kan tilsidesætte kommunens tilbud", spørger Rikke Simonsen.
På tre dage har 632 mennesker skrevet under på, at de ønsker den nuværende specialundervisning bevaret. Rikke Simonsen forventer ikke nødvendigvis, at lovforslagene bliver taget af bordet, men hun håber, at hun kan få politikerne til at se på, om de har fået alle aspekter med.
"Selvfølgelig skal inklusionen styrkes, men dækker man alle børn ind med lovforslaget? Og kan man styrke normalundervisningen, uden at det går ud over specialundervisningen? Det står faktisk kommunerne frit for at lave øget holddeling", siger Rikke Simonsen.
Mor til tre autister samler underskrifter mod ny lov
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.