Mor appellerer til, at man bevarer specialskolerne

”Der er lavet mange fejltagelser i de gode intentioners navn. I nogle år hev man alle tænderne ud af munden på de unge og gav dem et gebis. Mange lidelser senere og erfaringen fortalte, at det ikke var nogen god idé for særlig mange. Inklusionen er heller ikke en god idé for alle”, skriver Birgitte Dahl i kronikken i Politiken. Hun er mor og forfatter til bogen ”Hjerte og hjerne – at være mor til et barn med særlige behov”. Hun appellerer til, at man ikke lader de små miljøer i specialskolerne forsvinde, for ”så skal vi bare starte forfra, når man har eksperimenteret længe nok med inklusionen i de store miljøer, og eksperterne er spredt for alle vinde”.

Politiken: Pas på specialskolerne - vi har stadig brug for dem