Monsterudvalg: Ikke elevplaner i alle fag hvert år

I begyndelsen af sidste år nedsatte undervisningsminister Bertel Haarder et udvalg, der skulle komme med forslag til en afbureaukratisering af folkeskolen - det såkaldte Monsterudvalg. I første omgang skulle elevplaner, nationale test og kvalitetsrapporterne holdes uden for arbejdet, som i stedet skulle se på for eksempel lærernes arbejdstidsaftale. Men en måned senere sagde ministeren, at udvalget også skulle se på elevplanerne.

Nu er udvalgets arbejde mundet ud i rapport, som giver forskellige forslag til forenkling af kvalitetsrapporter, fraværsregistrering, procedurer ved fritagelse fra test og prøver, henvisning til specialundervisning, elevplaner og en sammenkøring af elevplaner, uddannelsesplaner og uddannelsesbog.

Elevplaner i udvalgte fag

Udvalget foreslår i rapporten, at man kan udarbejde et inspirationakatalog til gode lokale løsninger på arbejde med elevplanerne. Derudover peger udvalget på fem forskellige modeller som alle kræver lovændringer.

- En model med elevplaner i alle fag, men hvor skolen eller kommunalbestyrelsen kan beslutte at lade visse fag udgå i enkelte skoleår.

- En model med krav om elevplaner i de prøveforberedende fag hvert år, mens andre fag skal indgå i intervaller.

- En model med krav om elevplan i år, hvor der er trinmål i fagene, eller i året inden trinmål.

- En model med krav om elevplaner inden for en fagblok, så skolen vurdere, hvilke fag der skal omtales.

- En model, hvor skolen vurderer, hvad der ud fra en helhedsvurdering af eleven er væsentligt at medtage i elevplanen. Alle fag skal vurderes og alle fag vil være ligestillede.

Alle parter kan blive enige om en model

Danmarks Lærerforening, Skolelederne, Danske Skoleelever, BUPL, KL, Børne- og kulturchefforeningen og Skole & Samfund har deltaget i udvalgsarbejdet og fået deres holdning til modellerne skrevet med i rapporten.

KL og Skole & Samfund er grundlæggende glade for elevplanerne, mens DLF og Skolelederne ønsker mere fleksible rammer for planerne.

"Kravet om, at alle fag indgår eksplicit i planen, er hindrende for et helhedssyn på elevens udbytte af undervisning", lyder det fra DLF, som ikke mener, at et inspirationskatalog vil hjælpe.

DLF foretrækker derfor sammen med Skolelederne, BUPL, KL og Børne- og Kulturchefforeningen den sidste model, hvor skolen vurderer, hvad der skal med i planerne.

Skole & Samfunde og eleverne foretrækker andre modeller, men begge organisationer kan støtte den frie model. For Skole og Samfund er det dog en "forudsætning, at skolebestyrelsen kan fastsætte principper for, hvilke fag der skal omtales i elevplanen.

Rapporten kommer også med tre forslag til, hvordan uddannelsesbog, uddannelsesplan og elevplan kan samordnes i 9. klasse, men her kan organisationerne ikke umiddelbart blive enige.

Ministeren glæder sig over forslagene

Undervisningsminister Bertel Haarder besøgte i forbindelse med nedsættelsen af udvalget skoler over hele landet for at få indput til afbureaukratiseringsprocessen.

"Det har været meget givende for mig at tale med lærerne rundt omkring på lærerværelserne. Overraskende mange lærere var faktisk glade for f.eks. elevplanerne, og vi fandt ud af, at noget af det, som lærerne fandt besværligt og bureaukratisk ikke skyldes centrale krav, men egen praksis. Andet lovede jeg at tage med hjem og se på".

Nu glæder han sig over, at rapporten fra Afbureaukratiseringsudvalget stemmer overens med det han hørte på skolerne.

"Monsterudvalgets forslag svarer til min store glæde de mange gode input fra skolerne. Jeg glæder mig nu til at drøfte det med forligspartierne", siger Bertel Haarder.

Rapporten fra afbureaukratiseringsudvalget skal diskuteres i folkeskolens forligskreds efter sommerferien.