Mongolerne

Chinggis Khan er den nye skrivemåde for Djengis Khan, ligesom Beijing er Peking. Det kan give lidt forvirring, når navnene skal slås op. Forvirrende er også denne bogs indledende historiske afsnit, som naturligt nok omtaler mongolrigernes fødsel. Der indledes med en dramatisk lille historie om Temuddjin, som samlede alle steppens stammer under ét styre og derved blev Kha-Khan og altså netop Djengis/Chinggis Khan. Men hurtigt vrimler det med person- og stednavne, årstal og begivenheder, som det er meget vanskeligt at få hold på- her hjælper bogen ikke. Nå, men det kan man vælge at tage sig let, for resten er meget bedre og mere interessant. Der fortælles om Mongoliet(erne), som både er en kinesisk provins og staten Mongoliet (tidligere Mongolske Folkerepublik), og allerbedst bliver det, når forfatteren tager sig god tid og fortæller kort, men tilstrækkeligt detaljeret om den mongolske kultur, om bolig, dyrehold, traditioner og skikke. Her mærker man, at han er på hjemmebane og kan lide sit stof, og på den måde kommer der en spændende og interessant bog ud af det. Under kommunismen blev mongolernes traditionelle levevis søgt undertrykt, og under den nyvundne frihed er mange vendt tilbage til den gamle livsform - den havde måske ikke overlevet, hvis den ikke havde været undertrykt (?). I bogen får man et vink om, hvordan fremtiden måske vil tegne sig: unge mongolske mænd, som har skiftet hesten ud med store motorcykler.

Fint med sådan en rimelig lettilgængelig bog om vor verdens 'prærieindianere', som har betydet langt mere for historiens gang end de langt bedre kendte amerikanske af slagsen. I serien 'Kulturfolk'.