Mørke skyer trækker sig sammen over kommunikationscentrene

I sidste uge præsenterede Undervisningsministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet en undersøgelse af specialundervisning og rådgivning til borgere med funktionsnedsættelser. Undersøgelsen viser, at kommunerne fortsat køber specialiserede ydelser hos kommunikationscentrene, når de ikke selv mener, at de har den nødvendige faglige volumen.

"Det er også mit indtryk. Fire år efter kommunalreformen har der ikke været ændringer så mange steder ud over København, hvor kommunerne er gået over til ren takstfinansiering", siger Torben West, der er forstander på Center for Hjælpemidler og Kommunikation i Aabenraa og formand for Sammenslutningen af Danske Tale-Høre-Synsinstitutioner, DTHS.

"Jeg kan til gengæld se på forhandlingerne med de kommuner, vi leverer til, at de mørke skyer begynder at trække sig sammen over os. Det går strålende i år, men kommunerne har varslet nedskæringer i 2011. Mine egne kommuner her i det sønderjyske vil gerne købe det hele til det halve", siger Torben West.

Kvalitet og pris hænger sammen

Voldsomme problemer med at få økonomien til at hænge sammen på kommunikationscentrene i Region Hovedstaden fik for et år siden DTHS til at hyre professor Peter Bogason til at lave en analyse af den mest hensigtsmæssige organisering af landets centre.

"Vi troede, at vi skulle til at konkurrere med hinanden, men nu tvinger kommunerne tvinger os til at skære ned", siger Torben West og pointerer, at de ikke kritiserer centrenes leverancer.

"De fattes penge. Jeg hører den samme melding fra hele landet om besparelser på fem-ti procent og mere, alt afhængig af de lokale forhold. Kvaliteten er ikke til debat, men kvalitet og pris hænger sammen", siger Torben West.

Kommunerne stiller blandt andet spørgsmål ved, om et tilbud er en kan- eller skal-ydelse.

"De spørger, om det ikke er nok, at en borger får fem timers undervisning. Vi kan blive tvunget til at stoppe undervisningsforløb tidligere end i dag. Kommunerne kender ikke til specialundervisning for voksne og derfor foreslår de besparelser på vores område. De forholder sig ikke til indholdet", siger Torben West.

Der er kun medarbejderne at spare på

Kommunerne er ikke onde, understreger han. Men når krybben er tom, bides hestene.

"Medarbejderne er vores produktionsapparat, så det er her, vi må skære, hvis vi skal spare. Et sparekrav på ti procent er næsten lig med, at vi skal sige farvel til hver tiende medarbejder. I sidste instans går det ud over borgerne, fordi vi må korte ned på vores telefon- og træffetider, så når folk skal have kort hjælp til deres høreapparat, må de stå i kø i længere tid end i dag", siger formanden.

Der vil også falde konkrete ydelser bort.

"Kommunerne vil hævde, at borgerne får et tilsvarende tilbud et andet sted, men det vil jeg stille spørgsmål ved, for kommunerne har ikke det nødvendige produktionsapparat. Selv om de skulle ansætte mine medarbejdere, får de ikke en ekspert til hvert område. En kommune ville få en børnekonsulent på høreområdet, mens en anden ville få en specialoptiker. Men kommunerne har en tyrkertro på, at de kan gøre det billigere selv", siger Torben West.

Danskerne finder sig ikke i høretab

Der er et stabilt eller stigende antal deltagere i specialundervisningen for voksne, viser undersøgelsen som Rambøll har lavet for Undervisningsministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet.

Stigningen skyldes ikke, at kommunikationscentrene kaprer kunder, men at flere hørehæmmede kommer af sig selv.

"For nogle år siden fandt folk sig i, at de begyndte at høre dårligere med alderen, men den tærskel har rykket sig. Folk synes ikke, de kan høre ordentligt, når de er omgivet af musak, og skuespillerne taler ikke så tydeligt som i gamle film. Desuden er filmene fyldt med lydeffekter, og det reagerer ældre på meget tidligere end for år tilbage", siger Torben West.