I følgeskrivelsen til denne udgivelse bemærker forlaget: En grammatik, der næppe kan afskrække nogen. Det lyder sandsynligt. Mange vil endda nok være glade for den.
På bare 16 små (9,5 gange 16 centimeter) sider gør den rede for ordklasser, sætningsled, sætningsbygning, det nye komma og de grammatiske betegnelser på dansk og latin. Den eneste iøjnefaldende mangel er, at der ikke blev plads til det grammatiske komma, som med god grund foretrækkes af de fleste.
Undervejs gives der en række praktiske tommelfingerregler og bøjnings- og brugseksempler. Lommegrammatikken er naturligvis ikke en lærebog, men en nyttig 'huskebog' at have ved hånden i sprogtimerne.
Modtryks Minigrammatik
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.