Legaterne giver professionsbachelorer i ernæring og sundhed og ernærings-
og husholdningsøkonomer adgang til midler, som de kan bruge til at udvikle deres kompetencer eller til at deltage i en konference i udlandet.
Midlerne kan også bruges til almene formål, til udarbejdelse af publikationer og bøger samt til udviklings- og forskningsprojekter.
"Vi plejer at gøre opmærksom på legaterne i Formidlernes medlemsblad, men det findes ikke mere. Derfor har vi ikke fået så mange henvendelser om støtte endnu", siger Else Lücking, der er sekretær for legatbestyrelsen.
Det er Ingefred Juul Andersens legat og Johanne Kirstine Sørensens legat, det drejer sig om.
Med til Åbo
Husholdningslærerinde Ingefred Juul Andersen testamenterede sin arv til medlemmerne af den forening, hun var formand for i to perioder,
'Foreningen for Danske Husholdningslærerinder'. Foreningen skiftede navn gennem årene, senest til Formidlerne, som fusionerede med Danmarks Lærerforening i 2007.
Husholdningslærer Johanne Kirstine Sørensens legat er oprettet af hendes bror, afdøde statskonsulent Søren Sørensen. Legatet kan søges af alle ernærings- og husholdningsøkonomer og professionsbachelorer i ernæring og sundhed. Medlemskab af Danmarks Lærerforening er ikke en betingelse.
Ingefred Juul Andersens legat uddeler i alt 120.000 kroner om året, og der bevilges beløb på mellem 20.000 og 40.000 kroner.
Johanne Kirstine Sørensens legat uddeler i alt kun 2.000 kroner.
Ansøgningsfristen er 17. april.
Hvis du har lyst til at deltage i 100 års jubilæet for det nordiske husholdningssamarbejde i Åbo, Finland, i september i år, er det oplagt at søge Ingefred Juul Andersens legat oplyser Else Lücking, uden at det kan garanteres, at der gives legat til alle.
Se programmet til 100-års-jubilæet via linket til højre.
Modtagere til legater søges
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.