Modstand mod at gøre det lettere at lave fælles ledelse

I dag kan kun små skoler på landet få fælles ledelse med andre skoler, så de kan køre videre som selvstændige enheder med egen skolebestyrelse og skoledistrikt. Men fælles ledelse skal være en mulighed for alle, mener undervisningsminister Bertel Haarder (V), der lancerer forslaget i, hvad han kalder en 'præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen og større frihed til at organisere skolevæsenet i overensstemmelse med de lokale forhold'.

Reelt vil Bertel Haarder ændre og justere en lang række paragraffer i folkeskoleloven. Det har fået Folketingets uddannelsesudvalg til at indkalde til en høring i formiddag. Her møder Skolelederne, DLF og forældreorganisationen Skole og Samfund op for at protestere mod ideen om at gøre det lettere at lave fælles ledelse. Det vil ikke være til gavn for hverken elever, medarbejdere eller forældre, mener de.

"En skoleleder kan ikke lede efter to forskellige principper. Det er ikke til at have med at gøre. Derfor skal en skoleleder ikke samarbejde med mere end én skolebestyrelse. Til en skole hører en leder, der gennem sin daglige gang på skolen erhverver sig et solidt grundlag for at kunne træffe beslutninger, som de involverede kan være trygge ved. Det er ikke en styrkelse af skoleledelsen, at den skal finde sted per fjernstyring", siger Anders Balle, formand for Skolelederne, til folkeskolen.dk.

Haarder tager ikke afgørende fat i skoler på flere matrikler

En række kommuner har på det seneste slået adskillige skoler sammen til én skole, som så kører videre med flere geografisk adspredte afdelinger.

Den tendens bryder Bertel Haarder sig ikke om. Men i stedet for at forbyde kommunerne at slå skoler sammen vil han stille krav om, at hver afdeling skal have sit eget skoledistrikt.

Det rækker ikke, mener Skolelederne, DLF og Skole og Samfund, som i et brev til uddannelsesudvalgets medlemmer beklager, at Bertel Haarder ikke tager afgørende fat på at løse problemet med, at den enkelte kommune i dag kan sammenlægge mange skoler til én med flere afdelinger.

"Folkeskolelovens intentioner har været og bør fortsat være, at en selvstændig skole er en bygningsmæssig enhed med en selvstændig ledelse og skolebestyrelse. Det bør fastslås i loven", skriver de i brevet.

Børne- og kulturchefforeningen, BKF, tilslutter sig forslaget om fælles ledelse for flere folkeskoler uanset elevantal og beliggenhed.

Men foreningen forudser, at forslaget om, at der til hver afdeling på skoler med flere adresser skal høre et skoledistrikt, vil virke stik modsat Bertel Haarders hensigt om at redde små skoler fra lukning: De mindre skoler vil blive nedlagt i stedet for at blive opretholdt som undervisningssteder med en tilknytning til en større skole

BKF ser hellere, at der bliver stillet krav til geografiske afstande og antallet af undervisningssteder.

Fælles ledelse på to Århus-skoler trækkes tilbage

I Århus besluttede et byrådsflertal i 2006, at Hasselager og Kolt Skoler skulle have fælles ledelse per 1. august 2008. Skolerne ligger i bymæssig bebyggelse, men politikerne satte næsen op efter, at kravene til fælles ledelse ville blive lempet. De så derfor frem til en årlig besparelse på 800.000 kroner.

Men netop som der er udsigt til, at Bertel Haarders lovforslag kommer til politisk behandling, har forligspartierne i Århus tabt tålmodigheden. Nu må de to skoler alligevel få hver sin leder.

Det hænger sammen med, at der i længere tid har været konstitueringer på begge skoler på grund af pensioneringer og langtidssygemeldinger, forklarer børne- og ungerådmand Louise Gade (V) på kommunens hjemmeside.

Beslutningen kommer meget belejligt. Århus Kommune nedlægger Nordgårdskolen og Frydenlundskolen til sommer, og stillingerne i Kolt og Hasselager indgår i en pulje, som skolelederne fra de to nedlagte skoler kan søge job i.