Modersmålet hjælper på tilegnelsen af dansk

Bogens titel er et citat fra en lærer, der har deltaget i det pædagogiske udviklingsarbejde angående sproggrupper, der har fundet sted på et antal københavnske skoler fra 1996 til 1999. Sproggruppeforsøgene er fulgt, evalueret og detaljeret beskrevet i denne rapport af de tre forskere.

Resultaterne af de meget omfattende forsøg viser den positive konsekvens for tosprogede elever, når undervisning i modersmål inddrages, og når danske og tosprogede lærere arbejder godt sammen.

Rapporten handler om betydningen af forsøgene for de deltagende skolers lærere og tosprogede elever og om den overførselsværdi, forsøgene kan have for andre skoler. Den sætter fokus på lærerfaktoren med en spørgeskemaundersøgelse om holdninger og erfaringer, på undervisningen ud fra lærerdagbøger og interview og på klasseobservationer for at kunne beskrive undervisningens betydning for såvel modersmålet som dansk som andetsprog samt på elevernes sproglige udvikling. Sproget hos to arabisktalende børnegrupper er specielt undersøgt for at se sammenhængen mellem de to sprog.

Det meget omfattende datamateriale er behandlet med indsigt og indføling og grundigt beskrevet. Således er samtlige af undersøgelsens delresultater udregnet og synliggjort i tabeller med statistiske oversigter samt med en del citater fra de involverede. Til prøverne i sprogfærdighed for de arabiske børn er der udarbejdet testmateriale, som er meningsfuldt for børnene, og indsamlet data fra to sammenligningsgrupper, der ikke deltog i forsøget.

Det stort anlagte udviklingsarbejde drejer sig om indskoling af tosprogede elever i børnehaveklasser, 1.- og 2.-klasser. Det blev politisk besluttet som et forsøg med gruppevis integration af sprogligt homogene elevgrupper i to skoledistrikter. Der blev fra starten etableret fem børnehaveklasser på fire skoler med fire forskellige sproggrupper, der videreførtes, og nye forsøgsklasser oprettedes. Cirka halvdelen af børnene skulle have samme tosprogede baggrund, resten skulle være danske eller elever fra andre sproggrupper. Der knyttedes tosprogede lærere til samtlige sproggrupper. Undervisningen i sproggrupperne skulle delvis foregå på modersmålet og bygge på elevernes sproglige og kulturelle forudsætninger. Formålet skulle således være at gøre skolestarten mere sammenhængende og tryg for de tosprogede børn, ved at lærere med forskellig kulturel baggrund arbejder sammen og dermed medvirker til at udvikle børnenes tosprogethed.

Når resultaterne fra et så omfattende forsøg viser sig at være gode på samtlige variabler, skyldes dette, som forfatterne siger, ikke udelukkende sproggruppeforsøgene. Tiden har skabt større åbenhed omkring tosprogede børns behov. De medvirkende lærere vurderer dog alle forsøget som værdifuldt, selv om mange var skeptiske fra starten og mente, at de ikke var blevet ordentligt orienteret om forsøget. Nogle omtaler den ekstra menneskelige og pædagogiske ressource som væsentlig, flere peger på den tosprogede lærers store betydning, og alle peger på denne lærers betydning for skole-hjem-samarbejdet. Data viser, at denne kontakt er blevet styrket. Lærerne vurderer, at integrationen mellem et- og tosprogede elever gennemgående er god. De har et fint indbyrdes samarbejde og kontakter i lige høj grad begge lærere. Klasseobservationer og lærerinterview viser, at der er blevet etableret tæt sammenhæng mellem de to sprogfag både indholdsmæssigt og metodisk. Her viser data stor enighed i lærergruppen.

Hvad angår vurderingen af elevernes dansksproglige udvikling ligger børnene fra sproggruppeforsøgene højere end de øvrige tosprogede børn, men naturligt under deres danske kammeraters niveau. For de arabiske sproggruppers vedkommende antyder tallene, at de er inde i en god sproglig udvikling. Med hensyn til både dansk og modersmål ligger de bedre end kontrolgruppen. Sproggruppemodellen viser sig således at øge muligheden for at udvikle begge sprog og give børnene større tosproget kompetence, end de ellers ville have haft. Forskerne tager dog her forbehold for det anvendte prøvemateriale, der ikke er standardiseret.

Forskerne er indimellem forsigtige i deres udsagn og tager højde for de mange uforudsete faktorer på menneskelige og organisatoriske områder ved at pege på, at undersøgelsen i visse delresultater viser tendenser til at opfylde formålet. Som helhed giver undersøgelsens resultater dog et godt belæg for, at sproggruppemodellen generelt giver tosprogede elever bedre vilkår uden at forringe de danske elevers betingelser. Således understøtter evalueringens resultater såvel international som den øvrige danske forskning, som dokumenterer, at undervisning i modersmålet fremmer tosprogede elevers danske sprogtilegnelse.

Men sproggruppeforsøget står ikke alene. Det er et led i en række tiltag og ændringer, som tilsammen virker positivt. Samtlige initiativer bør følges op. Det gøres i rapporten ved at pege på forslag, der kan fremme udviklingen pædagogisk og organisatorisk. Et af disse forslag går ud på, at sproggruppestrukturen bør indarbejdes i kommunens læseplaner for tosprogede elever, så det tosprogede aspekt styrkes.

Foruden selve undersøgelsen indeholder rapporten et teoretisk afsnit, der refererer til de undersøgte parametre, en fyldig litteraturliste og bilag. Den har et læservenligt layout og er illustreret med enkelte fotografier.

Rapporten anbefales til alle interesserede, til lærere, der underviser tosprogede elever i folkeskolen, og til skolepolitikere og -ledere, da den også dokumenterer, at et ledelsesinitieret initiativ kan få accept på de skoler, der inddrages, og forhåbentlig også afsmittende effekt på andre skoler.

Det bedste Københavns Kommune har foretaget sig hidtil

Af Jørgen Gimbel, Anne Holmen og

Jens Norman Jørgensen

233 sider, 125 kroner

Københavnerstudier i tosprogethed, bind 31

Københavns Kommune

Danmarks Lærerhøjskole

Danmarks Pædagogiske Bibliotek

Telefon 3969 6671