Modersmål i Danmark og Canada

Socialdemokratiet og Kommunernes Landsforening vil gøre det frivilligt for kommunerne, om de vil tilbyde 2. og 3. generations indvandrere undervisning i deres modersmål.

Danskundervisning skal styrkes på bekostning af modersmålsundervisning, mener Anne Marie Meldgaard, uddannelsesordfører for Socialdemokratiet.

I Canada derimod har man en politik, der aktivt støtter indvandrere i at blive ligestillede medborgere og giver dem ret til at bevare og udvikle deres modersmål og kultur, skriver Danske Kommuner i sit seneste nummer.

Canadiske forskere mener, at modersmålet er nøglen til nye sprog, og færdighederne i modersmålet er afgørende i forhold til at lære et nyt sprog, barnets selvværd, identitet og livskvalitet.