I rapporten "Ung og hørehæmmet" sættes hørehæmmede børn og unges sociale trivsel under lup, og der tegner sig et billede af en gruppe børn og unge, der må stå på tæer for at være med i fællesskabet.
De støder ofte på omgivelsernes uvidenhed om det at være hørehæmmet og føler ikke altid, de får den hjælp, de har brug for. De må bruge ekstra kræfter på at forstå og kommunikere. Sidst men ikke mindst udsættes de oftere for mobning end deres normalt hørende kammerater.
Forfatteren bag rapporten, sociolog og samfundsforsker Niels-Henrik Hansen fra Center for Ungdomsforskning, efterlyser større viden blandt de lærere, der første gang modtager et hørehæmmet barn i klassen.
Han ser gerne, at der bliver produceret brugbart information til lærerne. Desuden mener han, at kurser og chatrooms for undervisere til hørehæmmede børn kunne være en stor hjælp for den enkelte lærer.
"Jeg havde en ide om, at man i folkeskolen har viden og forståelse for, at nogle børn hører dårligt, og hvad det indebærer. Men alle tallene viser med stor tydelighed, at den viden er der bare ikke", konstaterer Niels-Henrik Hansen.
Hanne Lassen, konstitueret leder af høreafdelingen på Rugvængets Skole i Ballerup, er overbevist om, at både læreren og den hørehæmmede selv kan gøre en del for at komme mobningen i forkøbet:
Læreren skal tage barnets handicap alvorligt og samtidig behandle det hørehæmmede barn på lige fod med de andre børn i klassen, så eleven ikke ender som "klassens dårlige stafet", som Hanne Lassen udtrykker det.
Der er et link til rapporten til højre for artiklen.
Mobning rammer hvert andet hørehæmmede barn i skolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.