Socialdemokraternes skoleordfører Christine Antorini har spurgt til, i hvor høj grad elevplaner udfyldt på en computer ved hjælp af smileyer og andre skalaer lever op til bekendtgørelsen om elevplaner.
"Der er en fare for, at der med elektroniske elevplaner og lignende sker en uhensigtsmæssig standardisering og automatisering, der ikke tager det nødvendige udgangspunkt i den enkelte elev og dennes situation - i værste fald således, at vurderingen forsømmer at inddrage relevante forhold, som de faste formuleringer ikke omhandler eller i øvrigt tager højde for", hedder det i notatet fra Undervisningsministeriet, som også er bekymret for, at standardplanerne handler for meget om status og for lidt om, hvad der skal ske fremadrettet. For at opfylde intentionerne bag bekendtgørelsen bør man derfor supplere standardplanerne med individuelle vurderinger og målsætninger for den enkelte elev.
Christine Antorini glæder sig over, at Skolerådet har besluttet sig for at sætte en evaluering i gang af de elevplaner, der på nuværende tidspunkt er taget i brug:
"Jeg er overbevist om, at elevplaner kan være et kvalitetsredskab, men det er synd for børnene, hvis de bliver en slags alternativ karakterbog", siger Christine Antorini. Om elevplaner skabt ved digital afkrydsning siger hun:
"Jeg håber, skolebestyrelserne hiver fat i kommunalbestyrelsesmedlemmerne og spørger, om de virkelig vil være sådan nogle planer bekendt".
Ministeriet: Standardelevplaner er ikke nok
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.