Den endelige afgørelse træffes i en udfordringsret-arbejdsgruppe med repræsentanter for både Undervisningsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og KL. Men folkeskolen.dk har fået aktindsigt i Undervisningsministeriets indstilling, som er et ja til de to kommuners ønske. I Viborg glæder børneudvalgsformand Karin Gaardsted sig over, at der er udsigt til et ja: "Det var en ide, der kom for et års tid siden på et dialogmøde mellem skolelederne, skolebestyrelserne og udvalget. Der var flere af skolerne, som har haft gode resultater med at arbejde meget på tværs af en årgang, og som allerhelst ville hav lov til fx at slå deres 5.-klasser sammen, så eleverne bare går i 5. klasse og ikke i enten 5.a eller 5.b. På den måde mener de, at de bedre kan udnytte de lærerresurser, de rer på årgangen".
Skolechef Karen Margrethe Eriksen understreger, at hvis Viborg får ja til dispensation fra klassekvotient-loftet, så skal der ske en politisk drøftelse af, hvilke rammer, man fra kommunens side vil lægge for, hvordan skolerne må danne klasser og fordele lærerresurser.
"Baggrunden er, at man på nogle skoler har nogle årgange med et irrationelt antal elever, 29 eller 30, hvor man i dag har bundet en lærer til en klasse på 14-15 elever det meste af tiden. Hvis man samler lærerresursen på hele årgangen, kunne man i stedet vælge at bruge den ene lærer for eksempel til specialpædagogisk bistand til en bestemt gruppe elever".
DLF: Vi vil følge det nøje
"Jeg har tidligere hørt, at undervisningsminister Tina Nedergaard lægger vægt på, at højere klassekvotienter ikke må være en del af en spareøvelse. Og både Viborg og Silkeborg er pt inde i massive besparelser på skoleområdet med nedlæggelser af lærerstillinger til følge. Så vi vil følge det her utrolig tæt, og hvis man dokumenterbart bruger færre resurser end ved almindelig klassedannelse, så forventer jeg, at ministeriet griber ind", siger Anders Bondo Christensen
De to kommuner har begge argumenteret med, at de vil få bedre mulighed for at organisere undervisningen, hvis man fx står med 29 elever på en årgang. Men hvis formålet ikke er at spare penge, mener Anders Bondo er der er rig mulighed inden for lovgivningen for at give de 29 elever en god undervisning:
"Man kan lige så godt starte med at lave to klasser, og så kan man for min skyld give dem rigtig meget holdundervisning, samlæsningen og hold på tværs af årgangen. Så jeg kan ikke lade være med at stå med en mistanke om, at formålet er at bruge færre resurser".
"29 elever er for stor en klasse for eleverne i den danske folkeskole - det er altså ikke et universitet, hvor undervisningen skal foregå som forelæsninger", siger han og frygter, at et ja fra den udfordringsret-arbejdsgruppen til Silkeborg og Viborg vil inspirere andre økonomisk pressede kommuner.
"Jeg håber, der er nogle forligspartier omkring folkeskoleloven, der vil tage det her op. For man er ved at underminere et af de holdepunkter, der er tilbage i folkeskoleloven til at sikre eleverne nogen nogenlunde fornuftige resurser".
Hvis de to kommuner får ja, gælder det i første omgang frem til 31. december 2011, hvor udfordringsretten udløber.
Ministeriet: Ja til at fjerne loftet over klassekvotienten
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.