Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ministeriet fejer tvivl af bordet: Elever undtaget for skolenedlukning skal ikke passes, men undervises

Børn og unge kan have så store udfordringer, at det trods corona-risikoen er bedre for dem at komme i skole end at få nødundervisning derhjemme. Undervisningsministeren skriver i et svar, at de skal passes, men nu slår ministeriet fast, at de skal undervises.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
19. marts 2020, kl. 17:10

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Den nye bekendtgørelse om lukning af blandt andet skoler for at reducere risikoen for coronavirus åbner for, at skolelederen ud fra en konkret og individuel vurdering kan fritage nogle børn og unge fra skolelukningen, så de alligevel skal i skole.

Ministerens svar på spørgsmål omundtagelser

Ministerens svar på spørgsmål om STU

Bekendtgørelse om nedlukning og nødpasning

Trods corona: Specialskoler står til at skulle undervise visse elever

Det kan blandt andet få betydning for elever i specialtilbud, da undtagelsesbestemmelserne blandt andet gælder "børn og unge, hvis dette er begrundet i barnets eller den unges helt særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet i forholdene i hjemmet".

Elever med psykiske udfordringer eller handicap kan undtages

Det fremgår ikke af bekendtgørelsen om eleverne skal tilbydes undervisning, mens de er i skole, eller om de skal passes. Den samme bekendtgørelse handler nemlig om, hvem der kan blive nødpasset i daginstitutioner og SFO'er.

Sårbare børn og unge mister skolen som et pusterum

Forvirringen bliver ikke mindre af, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i et svar til den radikale Anne Sophie Callesen om, hvem der præcist kan blive undtaget nedlukningen af skolerne skriver, at ikke er "tilbuddets karakter, men børnenes behov, der er afgørende for, hvorvidt de skal tilbydes pasning".

"Det kan for eksempel være børn og unge med psykiske udfordringer eller handicap eller store sociale problemer i hjemmet, hvor det vil være til skade for barnet eller den unge, at de sendes hjem", skriver Pernille Rosenkrantz-Theil.

Eleverne skal undervises, fastslår ministeriet

På den baggrund har folkeskolen.dk/specialpædagogik bedt Undervisningsministeriet om en afklaring.

Selv om det ikke fremgår af bekendtgørelsen, fastslår ministeriet, at et barn eller en ung, der går i en skole eller på en ungdomsuddannelse, og som er undtaget fra skolelukning, fortsat vil skulle undervises på skolen eller institutionen.

Fælles udmelding fra KL og ministeren: Særlig opmærksomhed på de udsatte børn

Det gælder således også elever på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU. Det fremgår både af ministeriets præcisering og af et andet svar til Anne Sophie Callesen fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

"Elever, der undtages fra lukning, vil skulle modtage almindelig undervisning, og elever, der er omfattet af lukning, vil skulle tilbydes nødundervisning", skriver ministeren om STU-elevernes situation.

Du kan læse såvel ministerens svar som den nye bekendtgørelse via disse link:

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ministeriet fejer tvivl af bordet: Elever undtaget for skolenedlukning skal ikke passes, men undervises

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS