Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ministeriet får ny struktur

Den nye struktur tager udgangspunkt i brugeren, også kaldet eleven

John Villy Olsen
Start debatten
5. juni 1998, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Undervisningsministeriets organisatoriske struktur bliver nu moderniseret, godt et år efter Henrik Nepper-Christensens tiltrædelse som departementschef og få uger efter Margrethe Vestagers udnævnelse til minister.

Folkeskolen nr. 23 1998

I stedet for et stort departement med fem afdelinger bliver der fra 1. september et lille departement og tre styrelser: Uddannelsesstyrelsen, der tager sig af det indholdsmæssige i uddannelsessystemet, Institutionsstyrelsen, der har ansvaret for det bygningsmæssige og økonomiske, samt SU-styrelsen.

Folkeskolen, folkeoplysningen, gymnasierne, erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser har stadig hver sin afdeling med hver sin direktør, nu altså bare i en søjle, der hedder Uddannelsesstyrelsen.

Undervisningsminister Margrethe Vestager godkendte i sidste uge den nye struktur, der - ifølge en pressemeddelelse fra ministeriet - vil give ministeren større muligheder for at tegne overordnede politiske linier i stedet for at skulle tage stilling til de mange enkeltsager.

- Den nuværende struktur er ikke hensigtsmæssig, fordi de enkelte afdelinger for ensidigt kommer til at fokusere på deres 'egne' uddannelser, folkeskolen, gymnasierne og så videre. Kvaliteten kan kun løftes, hvis vi ser alle uddannelserne i en sammenhæng.

Der skal nyansættes to styrelseschefer, som sammen med den nuværende chef for SU-styrelsen og departementschefen kommer til at udgøre en såkaldt koncernledelse.

Indsættelsen af en styrelseschef, der kan risikere at blive et filter mellem direktørerne for de forskellige afdelinger og ministeren, bekymrer ikke Ivan Sørensen, direktør for folkeskoleafdelingen.

- Den form for faglig erfaring og kompetence, som jeg og de øvrige direktører repræsenterer, vil man fortsat have helt frem til ministeren. Ellers bliver rådgivningen for generel, siger Ivan Sørensen.

Undervisningsministeriet blev sidst moderniseret for 24 år siden. Den igangværende modernisering er da også helt i tidens ånd: Det er et forsøg på at gøre organisationen mere brugervenlig, siger Ivan Sørensen.

- Før var ministeriet indrettet ud fra sektorerne, nu tager vi udgangspunkt i eleverne.

Ivan Sørensen påpeger, at det især er overgangene mellem de forskellige uddannelser, der volder de unge problemer. Også derfor er det hensigtsmæssigt at bryde gamle barrierer mellem afdelingerne i Undervisningsministeriet ned.

- I dag er uddannelse mere vigtig end nogen sinde. Vi har ikke råd til, at nogen falder ned mellem to stole, slet ikke nu, hvor årgangene er små, siger Ivan Sørensen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ministeriet får ny struktur

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS