Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ministeren: Bevægelse er et lyspunkt, men må ikke virke påklistret

Der er lang vej til 45 minutters bevægelse i skolen dagligt, erkendte undervisningsminister Merete Riisager i et åbent samråd tirsdag. Kun 40 procent af eleverne er aktive mere end 15 minutter i snit, og det er især galt i udskolingen. 'Lovbrud', siger Annette Lind (S).

Foto: TV fra Folketinget
Henrik Ankerstjerne Hermann
3 kommentarer
26. april 2017, kl. 09:20

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

3 kommentarer

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil hjælpe lærerne og pædagogerne med at få mere gang i bevægelsen i undervisningen. Især halter det med de ældste elever, de er med til at trække gennemsnittet ned på 15 minutter om dagen, hvor reformen kræver 45 minutters daglig bevægelse.

Det sagde ministeren tirsdag i et åbent samråd i Undervisningsudvalget. Annette Lind (S) havde stillet "bekymringsspørgsmål" i forhold til, hvordan det lige nu går med bevægelsesdelen af reformen. Og så ville Lind vide, om ministeren stadig holder fast i en gammel udtalelse til folkeskolen.dk, om at "det ikke så vigtigt at eleverne løber op til tavlen, når de skal lære den lille tabel" - ligesom Lind slog fast, at ministeren ofte har udtalt sig som en arg modstander af mange af reforemens elementer.

Liberal Allicance: Ud med bevægelse, understøttende undervisning og lektiecafeer

40 procent bevæger sig alt for lidt

"Jeg har flere gange sagt, at jeg er positiv over for bevægelse i undervisningen, at bevægelse er et lyspunkt", replicerede ministeren. Hun lagde disse tal på bordet fra følgeforskningen: 40 procent af eleverne aktive i mindre end 15 minutter om dagen i undervisningstiden, altså kun en tredjedel af målet på 45 minutter. 28 procent - godt hver fjerde elev - er fysisk aktive i 45 minutter eller mere i undervisningstiden dagligt. Hovedparten af lærerne inddrager bevægelse i undervisningen én eller flere gange i løbet af ugen. 13 procent af dansk- og matematiklærerne anvender dagligt bevægelse. 72 procent af lærerene bruger bevægelse mindst én gang om ugen. Det gælder særligt lærere og pædagoger i indskolingen.

Hun understregede, at tal fra følgeforskningen skal tages med et større forbehold, da det meget tidligt at måle på en reform, der endnu ikke er fuldt implementeret: Talgymnastikken blev ledsaget af denne bemærkning fra ministeren: "Følgeforskningen viser at det går godt med bevægelse i de mindre klasser, mens der savnes inspiration med arbejdet med bevægelse for eleverne i udskolingen. Det arbejder vi på at levere", sagde Merete Riisager.

Positivt med mere bevægelse

Ministeren mente dog,, at følgeforskningens resultater langt hen ad vejen er meget positive, når det handler om bevægelse.

Merete Riisager forklarede, at det er vigtigt at inddrage professionelle - især når det handler om at aktivere de ældste elever. Hun kom med nogle bud på den korte bane, blandt andet er der 10.-17. maj er temadage om bevægelse i udskolingen, hun fremhævede en inspirationskampagne med læringskonsulenter i skoler over hele landet.

"Undersøgelserne peger på positivt effekt på indlæring under bevægelse. Men det er vigtigt, at bevægelse integreres, så det ikke pinedød skal bruge som en påklistret aktivitet, sagde Merete Riisager.

Annette Lind mente dog, at der skal ske mere, og hun er bekymret for forsøget med kortere skoledage i 50 af landets skoler - blandt andet fordi der her skæres ned på den understøttende undervisning og dermed bevægelse.

Annette Lind: Lovbrud?

Annette Lind hæftede sig ved en udtalelse fra ministeren til Berlingske, hvor Riisager udtalte, at hun ikke ønsker at bruge tvang.

"Når så mange elever ikke har 45 minutters bevægelse, er det jo lovbrud?", lød det fra Annette Lind.

Hertil lød ministerens svar:

"Reformen er ikke implementeret endnu, det er op til den enkelte skoleleder og kommune at arbejde med bevægelse, så er det spørgsmålet, om man skal straffe fra Christiansborg eller om vi skal hjælpe. Jeg mener, at vi skal hjælpe", lød det fra ministeren, der understregede at både skoler og kommuner har ansvar i relation til reformen.

Merete Riisager understregede flere gange, at det især er skolelederens opgave at gå forrest ved implementeringen af bevægelse i undervisningen og i øvrigt inddrage forældrene og forældrebestyrelserne.

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ministeren: Bevægelse er et lyspunkt, men må ikke virke påklistret

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS