Minister vil lukke for succesrig religionslæseplan

Skolens lærere har udviklet en særlig læseplan for faget kristendomskundskab. Grundsynet bag læseplanen er faget som et forum, hvor eleverne får mulighed for at reflektere over deres eget liv og den måde de opfatter verden og andre på. Det er ikke skolens opgave hverken at videregive en bestemt måde at opfatte verden på eller praktisere oplæring i en bestemt tro, hedder det i læseplanen - det ville være i strid med folkeskoleloven, der bygger på åndsfrihed. Faget er på Ålholm Skole bygget op i tre faser. Den den første fase tages udgangspunkt i elevens egen verden, religiøs eller ikke-religiøs. Fasen handler om at blive bevidst om egne værdier og livsanskuelser og respektere andres. I den anden fase skal se på andres verdensbilleder og livsanskuelser, og i den tredje fase når eleverne til at analysere verdensbilleder med henblik på at forstå, hvad det er for mekanismer, der har indflydelse på menneskers stillingtagen og handlinger. I læseplanen inddrages mange religioner. Blandt forslagene til aktiviteter er besøg på religiøse friskoler. Eleverne deles op i grupper, som forbereder besøg på for eksempel en jødisk friskole, en muslimsk friskoler og en kristen-luthers skole.

Undervisningsministeriet har nu krævet, at læseplanen ændres, så der fokuseres klarere på den evangelisk-lutherske kristendom. Men ungdoms- og uddannelsesborgmester i København Per Bregengaard er ikke til sinds at opgive kampen for, at skolerne kan tilpasse læseplanen til de elevernes baggrund:

"For mig drejer det sig om, at man i undervisningen tager udgangspunkt i børnenes forudsætninger. På Ålhom Skole har mange børn kendskab til islam. Hvis man skal tænke deres forudsætninger ind i undervisningen, så skal man referere til islam", siger han til Berlingske Tidende.