Minister: Den obligatoriske lektiehjælp virker bedre i Danmark end i Norge

Der er i øjeblikket ingen planer om at samle folkeskoleforligskredsen til at diskutere kravet om obligatorisk lektiehjælp. Det skriver undervisningsministeren i et svar til Alternativets undervisningsordfører Carolina Magdalene Maier.

Ministeren har skrevet under: Lektiehjælp obligatorisk

Ordføreren fra Alternativet har spurgt, om ministeren har i sinde at indkalde forligskredsen for at drøfte om den obligatoriske lektiehjælp skal sløjfes, fordi erfaringer fra Norge viser, at det faglige niveau er faldet blandt de svageste elever, efter der blev indført obligatorisk lektiehjælp i Norge. Erfaringer, der har ført til, at ordningen er blevet droppet i Norge.

Norge: Lektiehjælp gavner ikke de svageste elever

Ministeren: Lektiehjælpen er anderledes i Danmark

Det får dog ikke ministeren til at genoverveje den obligatoriske lektiehjælp. Trods de dårlige erfaringer fra Norge tror ministeren, at hjælpen vil øge de danske elevers faglige niveau. Hun peger på, at den nu droppede lektiehjælp i Norge minder om den, eleverne blev tilbudt i Danmark før sommerferien, og det er årsagen til, at det ikke blev en norsk succes.

"I den norske ordning omkring lektiehjælp var denne obligatorisk for skolerne at udbyde, men ikke at deltage i, ligesom før valget (2015) i Danmark. Det betød, at især de mest udsatte børn ikke brugte det norske tilbud", skriver Ellen Trane Nørby i sit svar. Hun forventer derfor, at de danske børn får få mere ud af lektiehjælpen, fordi det modsat i Norge efter sommerferien er gjort obligatorisk, at eleverne deltager i lektiehjælpen.

"Det har betydet, at lektiehjælp og faglig fordybelse fra skolestart i år har været en integreret del af den samlede skoledag, som alle elever skal deltage i. Det, tror jeg, på sigt vil bidrage til, at vi vil se en stigning i elevers faglige niveau", bebuder hun i svaret til Alternativets undervisningsordfører.

Paragraf 20-spørgsmålet til ministeren er Carolina Magdalene Maiers sjette spørgsmål til Ellen Trane Nørby fra i tirsdags i sidste uge. Ministeren har løbende besvaret de seks spørgsmål, og det seneste svar fra ministeren om lektiecafeerne kom i går.

Flugt til friskoler bekymrer ikke ministeren

Ministeren: Skolerne skal tage lægeerklæringer alvorligt

Tidligere har Ellen Trane Nørby blandt andet svaret Carolina Magdalene Maiers på, hvad hun synes om, at børnelæge Karen Tilma i en kronik i Politiken fortæller, at børnelæger udskriver lægerklæringer for at afkorte skoledagen for børn, der mistrives under reformens lange skoledage.

"Det er et alvorligt problem", skriver ministeren i sit svar, og opfordrer skolerne til at reagere på lægeerklæringerne ved at sørge for, at undervisningen tager mere hensyn til elevernes behov.

"Jeg vil opfordre til, at skoler der modtager sådan en lægeerklæring, ser det som et signal om, at noget ikke er i orden. Og at de tager de nødvendige skridt i forhold til at tilrettelægge undervisningen, så den imødekommer disse elevers behov, både ved at se på skoledagens længde og indhold", skriver hun.

I svaret nævner ministeren, at skolerne kan afkorte skoledagen ved at konvertere den understøttende undervisning til tolærerordninger.

Ellen Trane: Kommunerne må tage ansvar