Mindst tidsstyring af lærerne i Finland

Det norske kommuneforbund KS har bedt Åsmund Arup Seip sammenligne læreroverenskomsterne i Norge, Sverige, Finland og Danmark.

"Bortset fra i Finland har alle landene bevæget sig i retning af mere bundet tid på skolen og øget lederstyring, gennem at skolelederen har fået større indflydelse på lærerens tidsforbrug", skriver Arup Seip.

"Arbejdsgivere i alle landene udtrykker ønske om en sådan udvikling. De ønsker, at lærerne skal opholde sig mere på skolen og dermed være til ledelsens disposition. Tanken er, at det skal styrke skoleudviklingen og gøre det lettere at udvikle lærersamarbejdet og nye relationsformer mellem lærer, elever og hjem".

Han beskriver, hvordan Danmark og Sverige har forsøgt at realisere ønsket på hver sin måde. I Danmark er fast undervisningspligt og fast tid til øvrige opgaver som bekendt erstattet af lokale akkordaftaler og mødeplan for hver enkelt lærer:

"Det er et system, som ser ud til at fungere, men som har været meget krævende at få etableret, og som heller ikke har fået så stor en lokal variation, som arbejdsgiverne formentlig forestillede sig", skriver forskeren.

Også i Sverige har der været mange konflikter, efter at kommunerne fik mulighed for at indgå lokale aftaler:

"Udviklingen har ført til, at brugen af mødeplaner for den enkelte lærer er vokset kraftigt i Sverige, og det ser nu ud til, at mødeplaner som styringsredskab er taget i brug i rigtig mange kommuner".

Både i Danmark og Sverige er både arbejdsgivere og lærere kede af tidsstyringen og oplever, at de mangler indflydelse på arbejdstiden, og i stedet argumenterer lærerforeningerne begge steder for et helehedssyn, hvor den enkelte lærer tager ansvar for helheden i undervisningen - professionsperspektivet.

Diskussionerne har været de samme i Finland, men her har man altså foreløbig beholdt en arbejdstid, der tager udgangspunkt i undervisningstimerne:

"Årsagen til at Finland ligger noget efter i denne udvikling kan være, at sådanne systemændringer ofte må købes for penge. Disse penge har kommunesektoren i Finland ikke haft", sagde Arup Seip til bladet Utdannings netudgave.

"Det ser ikke ud til at være let at finde en balance mellem indflydelse fra arbejdsgiveren via ledelsesretten og frihed for lærerne til at tage selvstændigt ansvar for undervisningen", skriver han og konstaterer, at en høj grad af professionel frihed kræver en form for kontrol og evaluering af arbejdets resultat.

"Brug af ledelsesretten kræver derimod klart definerede enheder, som kan måles og afgrænses undervejs i arbejdet. Det fører let til brug af tidsstyring. Her har landene i Norden de sidste ti år bevæget sig rundt for at finde et balancepunkt. Det ser ikke ud til, at nogen har fundet det endnu".