Mindst hver anden kommune skærer ned på folkeskolen

48 af de 86 kommuner, der er beskrevet i DLF's undersøgelse af den kommunale budgetlægning for 2009, planlægger at skære ned på folkeskolen. Det svarer til halvdelen af de 98 kommuner, og da 12 kommuner ikke har svaret, kun antallet af spare-kommuner nå at stige.

Nedskæringerne går flest steder ud over støtten til elever med særlige behov. Her regner 32 af de 86 kommuner med en lavere standard næste skoleår.

Også elevernes timetal, vikardækning, indkøb af undervisningsmidler og vedligeholdelse af bygninger bliver der sparet på i en del kommuner. Kun to kommuner regner med, at det generelle serviceniveau bliver forbedret.

Bondo: Kommunerne er alt for pressede

Tallene dokumenterer, at kommunerne er underlagt en meget stram økonomi, mener Anders Bondo Christensen, formand for DLF.

"Der findes ikke én kommunalbestyrelse, som synes, det er en god ide med færre timer og mindre specialundervisning, så besparelserne er udtryk for, at kommunerne er utrolig pressede", siger han og opfordrer politikerne til at prøve at finde vej ud af besparelserne. Men han erkender, at det bliver svært.

"Kommunerne har ikke pengene, og selv om de har, bliver de straffet af regeringen på deres økonomi, hvis de bruger dem. Vi er nødt til at sige til regeringen, at hvis kommunerne og ikke mindst folkeskolen skal leve op til forventningerne i et velfærdssamfund, så må den give dem økonomisk mulighed for det", siger Anders Bondo.

Kommunerne har selv sagt ja til økonomiaftalen med regeringen, men det var de tvunget til, mener DLF's formand.

"Reelt sad de med pistolen for tindingen, for hvis KL ikke havde sagt ja til aftalen, var kommunerne blevet sat under administration", siger han.

Endnu flere lærere bliver frustrerede

Besparelserne kommer til at påvirke lærernes arbejdsmiljø, forudser Anders Bondo.

"Igen og igen hører jeg fra lærere, som er frustrerede over den rummelige folkeskole, fordi de i deres normalundervisning ikke kan give et kvalificeret tilbud til elever med særlige behov, samtidig med at de skal levere god undervisning til de 23 andre i klassen. Når man oplever, at man ikke kan gøre sit arbejde godt nok, bliver man frustreret. Lærerne er ambitiøse, og med de besparelser, vi står over for, vil endnu flere blive frustrerede over arbejdsvilkårene", siger DLF's formand.

Nedskæringer rammer specialinstitutioner hårdt

Anders Bondo er særligt bekymret over, at politikerne skærer i undervisningen til elever med særlige behov, fordi det rammer skoler og specialinstitutioner med vidtgående specialundervisning.

"Hvis kommunerne ikke køber ydelser fra de tidligere amtsskoler, bliver lærerne fyret og stærke faglige miljøer med meget stor ekspertise går tabt. Den enkelte kommune har ikke grundlag for at køre specialinstitutionerne selv, så lærerne forsvinder ud i andre former for undervisning", siger Anders Bondo.

Mange af landets borgmestre indgik en ed, hvor de netop lovede hinanden fortsat at bruge skolerne i de første to år efter kommunalreformen. Men nu er eden ved at løbe ud.

"Vi har allerede set skræmmende eksempler på, at kommunerne holder op med at bruge specialinstitutioner. Det må vække til bekymring, ikke kun hos politikerne med det kommunale ansvar, men også hos politikerne på Christiansborg, der har ansvaret for kommunalreformen. Lige netop specialundervisningen blev fremhævet under forhandlingerne om reformen: Var det nu klogt at lægge ansvaret ud til kommunerne", siger Anders Bondo.

Når først den viden, der er samlet på en institution, er spredt for alle vinde, bliver det svært at samle den igen, advarer DLF's formand.

"Selv om kommunerne skulle få bedre økonomi om nogle år, genetablerer man ikke bare lige faglige miljøer. Det tager lang tid at opbygge", siger Anders Bondo.

Fakta om undersøgelsen

DLF har gennemført undersøgelsen ved at bede de lokale lærerkredse om at vurdere den forventede udvikling på skoleområdet ud fra deres lokalkendskab til kommunerne. Oplysningerne er indsamlet fra 4. til 18. september.

15 procent af besparelserne er baseret på vedtagne budgetter eller budgetforlig, mens 47 procent bygger på budgetudspil under eller efter kommunalbestyrelsens førstebehandling. 30 procent er baseret på udspil før førstebehandlingen af budgettet, mens resten er blevet til på andet grundlag.