Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Min pegebog

Klik for at skrive manchettekst.

Johan Jacobsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Hvis det er IT-blomsten, må roden være giftig.

Cd-rommen 'Min pegebog' giver absolut igen opsætningsproblemer. Installationsvejledningen kan være på en A5, hvor der er godt med luft - og den slår rigeligt til. Så er det gode næsten også sagt.

'Min pegebog' er beregnet for de to-seks-årige. Startbilledet angiver 25 kategorier i form af tegninger. Når markøren - en smilende sol - anbringes i en tegning, hører man 'Kalle Computermus'' stemme. Den er mere digital end fætteren Søren Banjomus', men både børn og voksne opfatter meget hurtigt, hvad der bliver sagt. Det er ikke det, der er problemet. Kalle siger, hvilken kategori markøren står i: Vilde dyr, figurer, danske husdyr, mad, europæiske flag, frugt og grønt, digitalur, computerudstyr med flere.

Når man klikker på en af kategorierne, kommer et nyt billede frem med en kvadratisk tre*tre matrix. I midten er et felt med spørgsmålstegn, og de otte tegninger udenom er ting fra kategorien.

Barnet skal klikke på spørgsmålstegnet, hvorefter Kalle stiller et spørgsmål - siger et ord, og barnet skal klikke på den tegning, ordet beskriver. Kalle siger: 'Banan', og barnet klikker på bananen. Man får ros, når det er rigtigt - ikke samme ros hver gang. Kalle varierer sit sprog - i begrænset omfang. Også når der ikke skal roses, men meldes om fejlvalg. Hvis barnet efter sådan et igen klikker på spørgsmålstegnet - gentages spørgsmålet. Så ungen kan lige så godt klikke på andre svarmuligheder med det samme.

Hvis barnet bliver træt af en kategori, er det nemt at skifte og i højre side af skærmen holdes stilfærdigt regnskab med antallet af spørgsmål, samt rigtige og forkerte svar. Den indbyggede hjælp er forbilledlig enkel, og helt tilstrækkelig. Min testpilot er lidt over fem år, men der er igen tvivl om, at langt yngre børn hurtigt kan lære at bruge spillet.

For mig er de imidlertid spørgsmålet, om ikke det er spild af børns livstid - i hvert fald, hvis de bliver sat foran computeren i den hensigt at blive fortrolig med samme - en hensigt, forlaget selv anfører. Og der kan heller ikke gives anden grund. Hvis det faktisk havde været en bog, var den aldrig blevet trykt.

Jeg går stærkt ind for, at eleverne i folkeskolen skal lære om IT og at bruge IT - edb-integration kaldes det - fordi det hører med til nutidig dannelse at være 'ovenpå' i forbindelse med teknologien. Men jeg ser ingen grund til at belemre småbørn med det. Der er så meget andet, de bedre kan bruge tiden til.

Det er ikke fordi, jeg tror, at børnene tage skade af at bruge tid ved en computer. Der er bare ingen gode grunde til at skulle blive fortrolig med computeren, når man er fire år. Medmindre barnet selv synes, at det er vældig spændende.

'Min pegebog' giver desværre også mindelser om de mest sorte undervisningsprogrammer for eksempel ved kun at acceptere et rigtigt svar. Det går galt flere steder. I kategorien figurer finder man således et tegnet kvadrat og spillekort-symbolet ruder. Spørgsmålet er: 'Firkant?' - og det svar, der accepteres er kvadratet. Det er simpelthen for dumt - og slet ikke udtryk for fornuftig anvendelse af mulighederne.

I kategorien computerudstyr (i et spil for to-seks-årige!) stilles spørgsmålet: 'Computer?', og det rigtige svar er tegningen af en centralenhed i towermodel. Den bærbare computer, som også findes, er altså ingen computer! Den kaldes da også en bærbar pc.

Jeg vil ikke anbefale nogen at bruge penge på denne cd-rom. Det er meget bedre at bruge dem på billetter til Cirkus Arli. Det har min testpilot og jeg lige gjort.

Og jeg er ked af at tilføje, at forlaget selv betragter dette 100 % danske produkt som et produkt i verdensklasse.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Min pegebog

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS