Farven er lyserød, men det er også det eneste pussenussede, der er ved dette skægge, kreative og anderledes modspil til Disneys kvalmende prinsessebog. Ved hjælp af grydesvampe, gavebånd og vatkugler kan læseren forvandle sig til de fire prinsesser Komsasa fra øst, Glimmer fra nord, Roselil fra vest og Oceana fra syd. Og derefter kommer historierne om de fire prinsessers noget anderledes eventyrliv. Det er handlekraftige piger, som går gennem den traditionelle dannelsesudvikling, langtfra vege, ventende prinsesser. Når en prinsesse som Oceana vil se havet, så får hun sine storebrødre til at gynge sig så højt, at hun flyver over junglen. Men i modsætning til H.C. Andersens Klods Hans lærer hun gerne sine stolte, ubegavede brødre, hvordan man leger i bølgerne. Historierne er virkelig sjove, og personerne får ekstra fylde af Barbara de Wolfs langbenede og stornæsede illustrationer. En perle for prinsessepiger med en trold i maven.
Anmeldelse
Min egen prinsessebog
Klik for at skrive manchettekst.
Min egen prinsessebog
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.