Bogens fortæller er en elleveårig pige, hvis et år ældre bror er autist. Gennem hendes øjne beskrives, hvordan hun og forældrene må indrette deres daglige tilværelse efter Andreas' vaner og ritualer for at undgå, at han bliver angst og går i panik. Andreas har ikke meget sprog, men han kan alle Belgiens postnumre udenad - og når han først går i gang, er han næsten ikke til at standse. I løbet af bogen tilspidses konflikten mellem belastningen ved at have ham hjemme og tanken om at sende ham på en institution.
Før hvert kapitel forsøger forfatteren - med held - at beskrive næste kapitels handlinger set gennem Andreas' specielle perception. Det er lidt af et scoop at fange læseren med gæt på, hvad der i virkeligheden sker, for Andreas hæfter sig ved andre sider af verden end lillesøster Hannah.
Bogen har efterord af Landsforeningen Autisme, og den anbefales som oplæsnings- eller frilæsningsbog til skoler med kontaktklasser eller enkeltintegrerede autister som baggrund for en dialog med eleverne i normalklasserne.
Min bror er en orkan
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.