En fantastisk børneroman med udgangspunkt i det for de fleste børn så påtrængende spørgsmål: Er jeg i virkeligheden adopteret? Det er den syvårige Milton, men han ved det bare ikke før til sidst i romanen.
Romanen er spændende og engageret fortalt. Synsvinklen er placeret hos Milton, så historien fortælles barnligt og naivt. Gennem drengen filtreres oplevelser og personer omkring ham, så alle læsere vil fatte pointen, at han er adopteret, før ham selv. Det gør, at man virkelig føler med ham.
På grund af Miltons fortid som gadebarn i Brasilien har han utroligt mange drømme og mareridt, som han ikke forstår og heller ikke får talt med nogen om, for forældrene har ikke tid. De går mere op i, at moren er gravid, synes Milton. Han præsenteres for læseren gennem både de mange drømme og de virkelige oplevelser. Det bevirker, at bogen er udfordrende, men nok også forvirrende og lidt svær at læse for nogle i målgruppen.
Indlevende og velfortalte bøger som denne har vi i høj grad brug for i danskfaget. Den vil kunne fungere både som højtlæsning i indskolingen og fælleslæsning på mellemtrinnet, da der er masser af stof til indholdsrige og dybe samtaler om børn og voksne, søskendejalousi og det at være anderledes samt danskfaglige vinkler som fortælleforhold og blandingen af drøm og virkelighed.
Miltons lillebror
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.