Anmeldelse

Mette og Esben

Klik for at skrive manchettekst.

Hej, jeg hedder Esben, og jeg bor på Strynø.

Hej, jeg hedder Mette, og jeg kommer fra Sønderup.

Sådan præsenterer de to hovedpersoner sig selv i en ægte hjemstavnsfilm, der serverer to stykker dansk hverdagskultur uden sminke eller højt belagt dramatik.

De to børn er ni år og fortæller om deres familier, deres værelser, hvad de har i skufferne, deres kæledyr, om deres kammerater, og hvad der ellers spiller en rolle i deres liv. Skolen for eksempel, hvis nogen skulle være i tvivl.

Vi kommer som gæster i deres hjem, med håndholdt kamera og almindelig rumbelysning, og når Esben fortæller om de særeste ting og sager, som han har i sin skrivebordsskuffe, er det, som om han taler til en jævnaldrende kammerat på besøg. Helt upåvirket af situationen, det er pragtfuldt.

I en god rytme klippes der frem og tilbage mellem Mette i Sønderup, Himmerland, og Esben på Strynø. To små samfund, men med vidt forskellige udfoldelsesmuligheder for børnene. Esben bor alene med sin far og mor og har i alt tre niårige legekammerater påøen. Mette har fire søskende, og en ny er på vej.

Vi følger en helt almindelig dag med morgenrutiner, skolegang og morgenbøn - og de tanker man gør sig om stort og småt, når man er ni år gammel og bor i Danmark.

Det er velgørende midt i et rodløst, zigzappende medieflimmer, at fokuseringen stilfærdigt indstilles på to børn og deres rødder, og at det får den tid, det tager.

Dejlig film, brug den flittigt for de mindste og op til 3. klasse.