"Det er ikke sagligt velbegrundet at beskære lærernes i forvejen alt for korte forberedelsestid. Hvis man virkelig vil styrke kvaliteten af undervisningen i folkeskolen, skal man snarere øge forberedelsestiden, ikke reducere den", skriver tillidsrepræsentant Jimmy Harder på vegne af underviserne på læreruddannelsen på Frederiksberg.
Metropol-TR: Manglende arbejdstidsaftale giver elendigt arbejdsmiljø
"På Institut for Skole og Læring har vi selv oplevet en voldsom generel reduktion i forberedelsestiden. Konsekvenserne heraf har været en mærkbar forværring af det psykiske arbejdsmiljø for underviserne, hvilket har resulteret i en alvorlig påtale fra Arbejdstilsynet. Og det har ikke mindst betydet, at kvaliteten i undervisningen er faldet. Den påståede gevinst i forhold til fleksibilitet har vi intet mærket til", skriver de og peger på, at politikerne forsøger at fremmane et billede af, at "undervisning" kun er noget, der foregår i et klasseværelse - svarende til, at "politik" kun er noget, der foregår i folketingssalen.
"Vi giver altså Danmarks Lærerforening vores uforbeholdne støtte - og vi opfordrer samtidig vores fagforening, Dansk Magisterforening, til samlet og aktivt at støtte lærerne i denne meget afgørende forhandling for folkeskolen.
Metropolunderviser til lærerne: Kæmp for en aftale
Støtteerklæringer til lærerne strømmer ind
Metropol-undervisere støtter DLF-lærerne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.