Metodiske rammer skal give sikker viden om skoleforsøg

De nye metodiske rammer skal være med til at øge gennemsigtigheden om de principper, Undervisningsministeriet arbejder efter, når det gælder forsøgs- og udviklingsarbejdet i samarbejde med skoler og forskere. Men det skal også sikre, at den viden, som projekterne genererer, bliver så god som muligt.

I forlængelse af formålet har UVM opstillet fem mål for sitforsøgs- og udviklingsarbejde:

1) Den viden, der kommer ud af forsøgs- og udviklingsarbejdet,bliver brugt i udviklingen af ny politik og praksis.

2) Fokus i forsøgs- og udviklingsarbejde er på, hvilken effekten indsats skaber for slutbrugerne.

3) Forsøgs- og udviklingsprogrammer bliver designet med henblikpå at opnå så sikker viden som muligt.

4) Forsøgs- og udviklingsprogrammer designes og implementeres udfra et princip om gennemsigtighed, så forløb og indhold af konkreteFoU-programmer er tydelige for vores eksterne samarbejdsparter.

5) Forsøgs- og udviklingsarbejdet i UVM er normsættende for detforsøgs- og udviklingsarbejde, der generelt foregår inden foruddannelsessektoren. Det gælder også det arbejde, der er støttet afeksempelvis kommuner og regioner.

"Formålet med forsøgs- og udviklingsarbejdet i UVM er at skabe sikker viden om, hvad der virker på skoler og uddannelsesinstitutioner, så danske elever og kursister bliver så fagligt dygtige og livsduelige som muligt", står der i den netop offentliggjorte pjece (se link til højre). Det kan for eksempel ske ved at øge fokus på hvilken læringseffekt, et forsøg skaber for slutbrugerne.

Pjecen indeholder fem konkrete mål for fremtidig forskning, og inddeler derudover fremtidige projekter i tre forskellige forsøgstyper. De tre typer er inspirationsprogrammer, modelprogrammer eller systematiske forsøg. Hvilken type et forsøg falder under afhænger blandt andet af hvilken viden, der er til rådighed på området samt de tidsmæssige og økonomiske rammer.

Disse rammer betyder dog ikke, at alle forsøg skal skæres over samme kam.

"Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan have mange forskellige former og tilrettelægges forskelligt fra gang til gang afhængigt af formålet. Sådan vil det fortsat være, men alle projekter vil fremadrettet være omfattet af vores nye strategi for forsøg- og udviklingsarbejdet", skriver Undervisningsministeriet.

Antorini strammer evalueringskravene til dispensationer

Nødvendige rammer for forsøg Den nye strategi for sikker viden i projekter under Undervisningsministeriet kommer blandt andet efter en kritisk evaluering i 2012 om forsøgene med at slå sløjd og håndarbejde sammen til håndværk og design.

Firmaet Rambøll skulle evaluere forsøg på 24 skoler med de praktiske/musiske fag, hvoraf nogle skoler havde håndværk og design. Rambøll konkluderede, at der ikke kunne konkluderes noget om, hvordan en sammenlægning af sløjd og håndarbejde ville styrke den praktisk/musiske fagblok. "Forsøgene er for få, for begrænsede i omfang og for forskellige" lød det dengang i pressemeddelelsen fra Rambøll.

Undervisningsminister Christine Antorini lagde derfor op til, at der skulle ændres på den måde, man laver forsøg blandt andet ved at indføre en langt mere professionel forsøgspraksis.

"Fremover skal vi gennemføre forsøg af en langt højere kvalitet end tidligere, så vi er sikre på, at vi får viden, som andre skoler også kan lære af", sagde Christine Antorini dengang.

Sløjd og håndarbejde bliver ikke slået sammen efter evaluering