Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Metafonundervisning / Dansk Metafonboks

Klik for at skrive manchettekst.

Tove Kettner Heiberg
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Her er et spændende materiale, der kan bruges til undervisning af børn med udtaleproblemer. Metafonologi betyder evnen til at reflektere over sproglyd. Hvis et barn har fonologiske vanskeligheder, skal det have opgaver, der får det til at reflektere i stedet for kun at imitere. Udtaleproblemerne/dysfonologien betragtes ikke som et artikulationsproblem, men som et indlæringsproblem, der har med barnets kognition at gøre. Barnet skal lære, at ordenes mening ændres, når man ændrer fonem. Denne forståelse skal danne basis for, at barnet kan ændre sin udtale, så andre kan forstå dets tale.

Inge Benn Thomsen har hentet inspiration hos Janet Thomsen i England, der er en af grundlæggerne af metafonundervisningen.

I manualen gøres rede for teorierne. Forud for undervisningen må udtaleproblemerne analyseres. Det kan ske ved hjælp af 'Sproglydstesten Metha', der er udviklet af Bo Ege. I manualen gennemgås procesanalysen, og i et appendiks findes treogtredive skemaer til en nærmere processpecifik undersøgelse. Disse skemaer er til fri kopiering. Billedkort fra fonologisk vendespil af Bo Ege bruges her som undersøgelsesmateriale.

Inge Benn Thomsen giver en nøje gennemgang af, hvorledes man kan arbejde med børnene.

De teoretiske afsnit i manualen indeholder megen information, de er skrevet på et højt teoretisk niveau, der ikke ligefrem er let læst. De praktiske undervisningseksempler er derimod lette at gå til.

Metafonboksen og kontrastarkene er udarbejdet direkte til undervisningen. I metafonboksen er 726 billedkort, men langt færre motiver, da det samme motiv går igen mange gange. Kortene består af kort med minimale par som 'to og ko' og såkaldte kontrastkort, der illustrerer begreber som 'foran og bagi'.

Kontrastarkene er til fri kopiering. De kan bruges på mange måder. De er oplæg til arbejdet med begreber som udenfor/indenfor, kort/lang og pustet/upustet. Det er nødvendigt at anskaffe manualen, hvis man rigtig skal have glæde af kontrastarkene.

Jon Ranheimsæter har lavet de sort/hvide illustrationer til undervisningsmaterialerne, de er klare og tydelige og også lidt muntre.

Hvis man skal spare, kan man starte med at anskaffe manualen og selv udarbejde undervisningsmateriale. Kontrastarkene er den del af materialet, der bedst kan undværes.

Metafonundervisning baseres på barnets sproglige opmærkomhed eller bevidsthed, og procesanalysen hænger fint sammen med den nyere lingvistiske forskning. Materialet anbefales til taleundervisningen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Metafonundervisning / Dansk Metafonboks

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS