Mest om Anton

Det frister, når man ser den overordentligt detaljerede indholdsfortegnelse over, hvad fortælleren har tænkt sig at berette om af hverdagsagtige hændelser i seksårige Antons barneliv. Men en hel del af de mange kapitler er bare fjantede påfund, der skal fylde op. De, der handler om noget, giver dog et sødt og underfundigt indtryk af, hvad der rører sig i en seksårig, der bor sammen med en flergangsfraskilt mor, kedelig stedfar, præpubertær storesøster og smådement farmor. Og Sjoske, selvfølgelig. Den lettere tiloversblevne hund, der blev anskaffet ved en fejltagelse, men som er kilde til mange pudsige hverdagshændelser.

Farbror Sigurd på besøg spiller godt op til Antons finurlige tankegang. Og til moderens. Hun virker, som om hun ærgrer sig over, at hun ikke traf brødrene i modsat rækkefølge.

Der er en god kerne i bogen, som vil ramme tænksomme indskolingsbørn og deres oplæsende voksne. Som det om legekammeraten, hvis lillesøster dør. Eller besøget hos den livstrætte mormor, der giver livet endnu en chance efter en lektion i Antonsk snusfornuft.

Så hvis man kan holde forfatterens sammenkædende eller hvad man nu skal kalde dem fjollerier ud, er det en god bog at dele med børnene.