"Kampen mod lærermanglen må ikke føre til, at vi slækker på kravene til kvaliteten i den danske folkeskole, eller at vi får en opdeling i a- og b-lærere. Derfor er vi i KL godt tilfredse med, at Undervisningsministeriet lægger op til et afgangsniveau for den nye uddannelse, der er lige så højt som niveauet for læreruddannelsen, siger en tilfreds Eigil W. Rasmussen, formand for Kommunernes Landsforening, der har forhandlet løbende med Undervisningsministeriet om den nye lyn-læreruddannelse.
I det udkast til bekendtgørelse, som nu er sendt til høring, kan mennesker med en pædagogisk baggrund eller en akademisk grad i et af folkeskolens fag blive lærere på ét år. Uddannelsen er ikke, men seminariet kan dispensere fra kravene om en pædagogisk eller akademisk grad for ansøgere over 30 år, som kan dokumentere færdigheder i dansk, et fremmedsprog og matematik eller samfundsfag svarende til mindst HF-fællesfag-niveau, har en erhvervsuddannelse bag sig og mindst to års erhvervserfaring eller eventuelt erfaring med arbejde med børn og unge.
Det er meningen, at de første studerende på den nye læreruddannelse skal begynde på seminariet til august.
Meritlæreruddannelsen klar
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.