Mere it i hverdagen

Ifølge regeringens globaliseringsudspil skal Danmark have verdens bedste folkeskole. Det er en ambitiøs, men ikke urealistisk målsætning. Internationale undersøgelser viser dog, at der er et stykke vej, før vi når målet. Og i regeringens oplæg mangler initiativer, der kan stimulere interessen for naturfag og brugen af it i skolen.

Regeringens forslag på folkeskoleområdet lægger op til en forbedring i retning af øget faglighed, kvalitet og klarere ansvarsfordeling. Det er et godt udspil, den er kommet med. Men spørgsmålet er, om godt er godt nok?

Vi savner tiltag, der sikrer øget udbredelse af it på skolerne. Det skal være med til at forny undervisningsmetoderne og understøtte reel undervisningsdifferentiering.

Rose-undersøgelsen fra 2004 viser, at danske børn - i særdeleshed piger - har en bemærkelsesværdig lav interesse for naturfagene. Kun 19 procent af pigerne og 31 procent af drengene giver udtryk for, at de kan lide naturfag. Og knap ti procent af pigerne ønsker et job inden for teknologi. Det er betydeligt lavere end i de øvrige nordiske lande og markant lavere end i de øvrige OECD-lande.

Den lave interesse for naturfagene blandt eleverne kan også genfindes i resten af uddannelsessystemet. Interessen og søgningen til de tekniske og naturvidenskabelige universitetsuddannelser er faldet de seneste år. I dag er det blot en ud af fem universitetskandidater, der uddannes inden for disse to områder.

Interessen for naturfagene skal grundlægges allerede i folkeskolen. Derfor er det afgørende, at vi får mere og bedre undervisning. Det kræver, at alle naturfagslærere har fagene som linjefag. Vi ved også, at piger og drenge har vidt forskellige interesser inden for naturfag. Den viden bør udnyttes i undervisningen. Og endelig bør der afsættes flere resurser til nyt udstyr og undervisningsredskaber.

Men vi kan også øge elevernes interesse for teknik og naturfag ved at tage udgangspunkt i deres umiddelbare interesser. Både piger og drenge tilbringer gladeligt mange timer på nettet og på mobilen. Og i stedet for - som forældre og undervisere - at blive irriterede over de unges tidsforbrug bag skærmen skal vi måske hellere se på, hvordan it også kan bruges til at gøre undervisningen mere tidssvarende og relevant. It-baseret undervisning giver helt andre muligheder for undervisning rettet mod den enkelte elev. Med it-baseret undervisningsmateriale kan klassen komme dybt ind i, hvordan ny teknologi udvikles og bruges. Og pludselig kan hele klassen tage på tur i rummet og se, hvordan satellitter i dag hjælper os med at kommunikere og finde vej. Mulighederne er mange, hvis man tager teknologien til sig. Alligevel har kun hver femte lærerstuderende oplevet, at it inddrages i de pædagogiske og didaktiske fag på lærerseminarierne.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som Lærerstuderendes Landskreds og Dansk Industri har udarbejdet i fællesskab. En ny læreruddannelse bør derfor ikke kun handle om det faglige niveau. Hvordan kan vi forvente en up to date it-baseret undervisning, hvis de nyuddannede lærere selv kun er trænede i at bruge kridt og tavle?

Charlotte Rønhof er forskningschef i Dansk Industri

»Hvordan kan vi forvente en up to date it-baseret undervisning, hvis de nyuddannede lærere selv kun er trænede i at bruge kridt og tavle?«