"Mere anerkendelse i børnehøjde" er en meget inspirerende bog med mange tilgange til samværet med børn og unge. Det handler om at finde resurser og undgå fejl og mangler. Anerkendelse betyder at tænke ud over det etablerede. Det kræver selvrefleksion, nye historier, nye forståelser og handlemuligheder.
Antologien er endnu et bidrag fra Berit Hertz, Frank Iversen, Astrid Fabricius, Anette Holmgren, Lone Boll Jørgensen, Jørgen Riber, Jacob Storch og Anne Marie Villumsen. De har alle praktisk erfaring med en anerkendende og værdsættende tilgang. Bogen er bygget op om velkendte episoder fra forfatternes egen praksis. Det giver cases fra mange felter i arbejdet med børn og unge.
Det er altid vanskeligt at anmelde en antologi, for pladsen tillader desværre sjældent, at man kommenterer hver enkelt. Et enkelt eksempel rummer dog meget af denne bog: Når pædagogen siger til et barn: "De tror bare, du driller", bliver barnet derigennem inddraget i sin egen situation og må ved selvrefleksionen finde en løsning. Vi skal undersøge og stille spørgsmål til børnenes handlinger for derigennem at bryde vores vanetænkning og valget af efterfølgende konsekvenser.
Eksemplet er hentet fra "Hverdagsbilleder og stjernestunder". Bidraget handler om en børnehaveklasseleders tanker om klassen og det enkelte barn. Det fremgår her klart og praksisnært, hvordan tanker om anerkendelse kan bruges. Vi følger en case med et enkelt barn og lærer, hvordan vi kan hente hjælp i klassen ved at lytte til eleverne for at få åbnet op for nye handlemuligheder. Kampen for retfærdighed og jagten på årsagen til et problem bliver mindre vigtig.
Alle bidrag er understøttet af fyldige referencer. Bogens forord er skrevet af Charlotte Guldborg, formand for Børnerådet.
Mere anerkendelse i børnehøjde
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.