For otte år siden udkom første udgave af bogen. Siden da har ernæringsvidenskaben været i rivende udvikling, og en ny opdateret og udvidet udgave af lærebogen ligger nu klar.
Der er inddraget nye forfattere, og alle kapitler er skrevet om, ligeledes er nye kapitler kommet til. Her skal nævnes: Smagens fysiologi, kosttilskud og naturlægemidler samt kost til gravide.
Ernæringsspørgsmål har stor offentlig interesse og er dagligt stof i medierne. Derved skabes et behov for en solid opslagsbog, som er detaljeret og omfangsrig. Bogen er tilpasset den almindelige forbruger uden særlige forkundskaber, men med interesse for en kostrelateret problemstilling.
Sportsudøvere og trænere kan få opdateret viden om kostens indflydelse på sportspræstationer, og der findes oplysninger om kostens rolle ved forebyggelse af de store livsstilssygdomme: Overvægt, fødevareallergi, kræft, åreforkalkning, sukkersyge, forhøjet blodtryk og knogleskørhed. Bagest i bogen findes en overskuelig forfatteroversigt og et stikordsregister med sidehenvisninger.
Først og fremmest har bogen et omfang, så den kan anvendes som lærebog ved alle de uddannelser, der beskæftiger sig med ernæring; desuden vil den være nyttig på skolens bibliotek og gerne på hjemkundskabshylden, så lærere, praktikanter og elever kan få gavn af en god opslagsbog i den daglige undervisning.
Menneskets ernæring
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.