"Konventionen bliver et vigtigt arbejdsredskab for både stat, regioner og kommuner, men også pri¬vate. Konventionen skal blandt andet sikre, at personer med handicap kan få et selvstændigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold. Nu ligger der en stor indsats foran os for at opnå dette", siger Ester Larsen.
Samtlige 109 politikere, der var til stede under afstemningen, stemte for at tiltræde konventionen. Alle partier var repræsenteret.
"Siden 1993 har vi haft en klar målsætning her i landet om at sikre lige muligheder for personer med handicap. Konventionen er således godt forberedt, og det er vel kun rimeligt, at vi nu som samfund forpligtes til at gøre det, der kræves for at sikre, at også personer med handicap kan deltage i vores samfund på lige fod med alle andre."
Det tager tid at nå i mål
Ifølge konventionens artikel 19 anerkender deltagerstaterne, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre. Deltagerstaterne skal træffe ef¬fektive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet.
De politiske rettigheder i konventionen skal være fuldt opfyldt ved ratificering, mens gennemførel¬sen af konventionens økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder kan ske over tid og i videst mu¬ligt omfang inden for de resurser, der er til rådighed.
"Der er altså taget hensyn til, at vi ikke er i mål endnu, og at det vil tage tid at nå målet. Det er dog ingen undskyldning for ikke at gøre en ekstra indsats. Konventionen forpligter staten til at op¬fylde de nævnte rettigheder, herunder at sikre fuld og lige adgang til at deltage i alle aspekter af samfundslivet", påpeger Ester Larsen.
Menneskerettigheder gælder også for personer med handicap
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.