Mennesker og maskiner

Elevhæftet er bygget op som de foregående bøger i serien med et billedmateriale, der illustrerer tiden samt antenneforbindelse mellem dengang og nutiden. Elevhæftet indledes med en gennemgang af samfundsudviklingen fra omkring 1870 til 1920 med vægt på den maskinelle og tekniske udvikling. Til tider er gennemgangen lovlig vidtløftig, som når der perspektiveres således: ”Det fortælles, at på den egn, hvor Johannes V. Jensen voksede op, Himmerland, levede mange stadig, som man gjorde i jernalderen". Før de egentlige tekster omtales de tre forfattere med vægt på noget særlig karakteristisk. Johannes V. Jensen omtales således som et moderne menneske, hvilket blandt andet betyder, at religion ikke længere har den overordnede styring af ens liv: ”Hvis man er antireligiøs, er man modstander af al religion og helt uden tro på nogen form for gud. Det betyder også, at man kan nyde alle sider af livet uden tanker om synd og skyld. Der er ikke givet nogen regler på forhånd, man skal selv finde ud af, hvornår noget er godt eller skidt”. Det er noget forenklet vrøvl. Hvis noget går galt i den antireligiøses liv, søger man trøst i vore basale behov: Sex, bolig, mad og drikke. Herefter følger Erik Henningsens berømte litografi, ”Tuborg-øl”, med den svedende mand, Johannes V. Jensens digt ”Ved frokosten” og Anna Anchers maleri ”Frokost før jagten”. De enkelte litterære tekster, malerier, fotografier og reklamer er kommenteret i en omfattende lærervejledning.