En guide skal tilvejebringe fakta til den uvidende, der søger viden. Den er med andre ord en informationskilde, der skal lede sin læser til det rette sted. En sådan informationskilde er netop Røgilds Bibelguide. Den opfylder som sådan sit formål som indgangsværk og håndbog, for den giver svar på de centrale spørgsmål, der kan stilles til det gamle og nye testamente, hvis de kan besvares med "hvad", "hvornår", "hvor", "hvem", "hvilke", "hvordan" og – i mindre grad - "hvorfor". Vi får at vide, hvordan Bibelen blev til, hvordan den er kategorisk opbygget, hvilke trosuniverser der helt grundlæggende ligger bag jødedommen og kristendommen, og hvordan fænomener som pagt, skabelsesmyte og det hellige optræder forskelligt i de to religioner.
Der bliver også plads til et meget basalt blik på enkelte gammeltestamentlige myter, som er blevet ført videre i det nye testamente og Koranen, og et afsnit om livet i Jerusalem på Jesu tid. I et afsluttende bibelleksikon kan læseren forholde sig til Bibelens mest centrale fortællinger og figurer samt en række termer, symboler og talemåder, som denne anmelder især fandt interessante og anvendelige – også for faget dansk.
Det hele er vigtigt for en forståelse af de to monoteistiske religioner, og som (basis)guide holder bogen, hvad den lover – men en egentlig forståelse og smag for essensen, substansen i de bibelske religioner gives ikke. Det er et dilemma, for med kravene til faget kristendomskundskab er denne guide hurtigt læst. Det centrale her er, hvad læseren har brug for med værket i hænderne.
Så hvem er læseren? Det er udskolingseleven, der ikke har læsevanskeligheder, men endnu har sin første religionsbog til gode (kan man forestille sig en sådan situation?) – og altså er uvidende om det helt basale. Og her kan Bibelguiden finde sin plads.
Mellem to stole
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.