Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Meget få henvendelser om mobning af lærere

Gennem de seneste dage er Lærerforeningen blevet beskyldt for at negligere problemer med elevers mobning af lærere i skolen. Konsulent i DLF melder om yderst få henvendelser, men understreger, at de, der kommer, bliver taget yderst alvorligt.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
1. november 2006, kl. 09:41

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Ud af de 1.000 henvendelser, vi får om året, handler 17-18 procent om problemer med elever, og ud af dem er det yderst få, der kan betegnes som chikane af lærere," fortæller konsulent i DLF Laila Jensen, som sidder med sager om psykisk arbejdsmiljø.

Men hun understreger, at der er rigtigt grimme sager ind imellem, hvor en lærer er blevet kaldt for grænseoverskridende ting, og fordi emnet er meget tabubelagt er det også muligt, at mange ikke henvender sig til Lærerforeningen.

Tidligere hovedstyrelsesmedlem i DLF Niels Christian Sauer siger til Nyhedsavisen, at mobning af især nyuddannede lærere er et stort problem, som DLF er klar over, men søger at fortie.

"Danmarks Lærerforening vil ikke have emnet frem i lyset. Lærerforeningen har jo ingen interesse i, at uddannelsen bliver stillet i et uheldigt lys. Men vi må have sandheden frem", siger han.

Konsulent Laila Jensen kan ikke genkende, at foreningen ikke tager sig af problemerne. Hun er blandt andet med til at holde kurser og foredrag på skolerne for at forebygge.

"Og når vi får henvendelser om lærere, der bliver mobbet, tager vi det meget alvorligt. Vi anbefaler, at det anmeldes som en arbejdsskade, og i nogle tilfælde kan der også blive tale om politianmeldelser," fortæller Laila Jensen.

Det er også almindelig praksis, at man laver en plan sammen med kreds og skole, fordi mobning af én lærer typisk ikke bunder i et problem med den enkelte lærer, men med elevernes generelle forhold til lærerne.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Meget få henvendelser om mobning af lærere

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS