Medlemmer fra Formidlerne og S81: Husk os DLF

Oplevelsen af at være en minoritet i en stor forening blev i sidste uge diskuteret på en konference for DLF-medlemmer, som underviser voksne. Det var primært tidligere medlemmer af de to foreninger Formidlerne og Speciallærerforeningen af 1981(S81), som deltog på konferencen. Her fremlagde hovedstyrelsesmedlem Vivi Hansen hovedkonklusionen af en tilfredshedsundersøgelse, som DLF er i gang med at gennemføre blandt medlemmerne.

Medlemmer oplever manglende interesse

Af debatten fremgik det, at nogle føler sig oversete i foreningen, mens andre efterlyste større viden centralt i foreningen om de to små medlemsgrupper.

"Jeg oplever det ikke, som at jeg er overset, men der er for få i foreningen, som ved noget om lige præcis mit område", mener ernærings- og husholdningsøkonom og underviser på Sosu-c i Brøndby, Ulla Larsen.

Hvis der skal skabes tryghed for minoriteterne i en stor organisation, er det vigtigt, at især hovedstyrelsen giver de små medlemsgrupper positiv særbehandling. Det mener både hun og hendes kollega Hanne Sindum, som sidder i DLF's forum for undervisning af unge og voksne, der har til opgave at rådgive hovedstyrelsen.

"Undersøgelsen viser, at de nye medlemmer er mindst tilfredse. Den konklusion kunne man tage til efterretning og lade repræsentanter herfra sidde med i hovedstyrelsen i længere tid. Overgangsperioden har været for kort", mener hun.

DLF's formand, Anders Bondo Christensen, mener ikke, det er en mulig løsning at forlænge overgangsperioden.

"Vi har lavet en overgangsprocedure, som vi har fulgt, og den kan vi ikke begynde at skrue tilbage igen. Så skal vi have indkaldt til en kongres, og det tror jeg ikke på. Vi skal derimod fortsat have fokus på, at vi skal være en organisation, som konsekvent arbejder på, at alle medlemmer føler, det er en organisation, der varetager deres interesser. Det gælder alle medlemmer, og det vil altid være en udfordring for os", siger han.

Medlemmer med forskellige faglige interesser

Det tager tid, og man må gøre en indsats, hvis medlemmer, som kommer fra en mindre organisation, skal finde tryghed i en stor organisation, mener Ulla Larsen og Hanne Sindum.

"DLF må lære at prioritere medlemmer, som ikke arbejder i folkeskolen. Mangfoldighed skulle gerne gøre stærk og ikke være en trussel", siger Ulla Larsen.

De mener, det er en god idé at oprette faglige foreninger, hvor de medlemmer, som har fælles faglige interesser, kan mødes.

"Det er begrænset, hvor mange mennesker, der kan være ens, og vi har nogle særinteresser ligesom skolelederne, UU-vejlederne og bibliotekarerne", siger Ulla Larsen.

Anders Bondo Christensen er enig i, at medlemmernes tilfredshed er noget, foreningen altid skal have fokus på.

"Vi har medlemmer, som ikke er på en stor folkeskole, og som ikke har mange kolleger, og det er en konstant udfordring. Men jeg synes måske, vi er undskyldt af, at vi har været meget optagede af overenskomstforhandlinger og af at få arbejdstidsaftaler udmøntet både lokalt og centralt", siger han.

Tilliden kan forsvinde

På konferencen fortalte nogle speciallærere om, at deres arbejdspladser risikerer at blive lukket, fordi kommunerne for at spare penge siger nej tak til de specialundervisningsydelser, som institutionerne tilbyder. Mange af konferencedeltagerne på specialundervisningsområdet føler ikke, at DLF interesserer sig for deres problemstilling, og det har gjort indtryk på Ulla Larsen.

"Jeg er gået totalt naiv ind i fusionen og regnet med, at DLF selvfølgelig varetager mine interesser, hvis jeg kommer i en lignende situation. Men når jeg hører de erfaringer, så kan jeg da godt blive i tvivl", siger hun.