Hvordan og hvornår
60 kroner
Amtscentralen for undervisning, Fyns Amt
Telefon 6615 9566
Amtscentralen på Fyn udsendte i 1995 en 'Vejledning - Medier, hvordan og hvornår', nu er der udsendt en revideret udgave. Den ny reviderede udgave indeholder en kraftigere IT-implementering (informationsteknologi) og har desuden et nyt afsnit med titlen 'Skærmkommunikation'. En årsplan for en 10. klasse med IT som gennemgående element findes også i vejledningen.
Vejledningen dækker bredt kommunikationsbegrebet, både gamle og nye medier, såsom radio, film og digitale medier, omtales. Vejledningen dækker hele skoleforløbet. Der findes undervisningsforløb for flere forskellige klassetrin med varierende tidsforløb.
Til sidst i vejledningen findes et efterskrift, som fortæller om, hvad begrebet en pædagogisk iscenesat medieproduktion er, og hvilke grundregler der findes for at lave en god medieproduktion.
Vejledningen afsluttes med en omfattende litteraturliste. Vejledningen, som er udarbejdet af Amtscentralen på Fyn, er nem at gå til og en god inspirationskilde, når en klasse skal i gang med en medieproduktion. Vejledningen bør have plads på alle skolers lærerbibliotek.
Ole Helding
Medieundervisning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.