Medier

112 sider, 65 kroner

Århus Dag- og Aftenseminarium

Telefon 8610 2100

'Medierne er kommet for at blive, og vores tilværelse kan ikke tænkes uden dem . . .', hedder det i forordet til temanummeret om medier. Videre tales der om, at undervisningen skal og bør støtte de unges aktive brug af dem, og intet er mere rigtigt, når man betænker, at virkeligheden i vore dage skal ses ud fra, at de unge i dag bruger mere tid på at anvende medieintryk og -udtryk, end de bruger på skolen!

Her bevæger vi os da også ind i hovedtesen for dette nummer af Kvan, nemlig at mediedannelse og tilegnelse af værktøjer til produktion med medier hører naturligt med til uddannelse af børn og unge.

Man har valgt den akademiske tilgang til at beskæftige sig med mediepædagogik. Dette afspejles i valg af forfattere, og derfor også i den sproglige omgang. Dette er af betydning, for der ligger en tone gennem nummeret, der angiver, at man, for at det kan betragtes som seriøst, bliver nødt til at anlægge et videnskabeligt tilsnit i behandlingen, og det betyder, at den nødvendige, praktiske omsætning kommer til at mangle. Dette vil efter min formodning medføre, at mange fravælger læsningen af de i øvrigt velkvalificerede artikler, og det er synd, fordi emnet i alvorlig grad trænger til en almen udbredelse.

Det er i det hele taget problemet - alle er i princippet enige om, at medierne har betydning for uddannelsen i det hele taget, men der er forsvindende få, der egentlig gør noget ved det i praksis.

Den, der kommer tættest på at nærme sig en didaktisk, pædagogisk synsvinkel, er Birgitte Tufte. Hun anvender sine velkendte anvisninger i sit byggesæt til mediepædagogikken, og når rundt omkring de væsentlige sider ved undervisningen i komprimeret form - en flot artikel.

Christa Lykke Christensen tager i sin artikel om mediedannelse fat på det utroligt svære emne, som der i virkeligehden ikke er forsket ret meget i. Hvad betyder børns og unges massive medieforbrug for måden de opfatter, indlærer og i det hele taget dannes på? Der er ingen tvivl om, at det har en betydning, men der er stor uklarhed over hvilken. Hun diskuterer begreberne kultur, dannelse og skole på en god måde, og den kan danne baggrund for en kvalificering af debatten.

De følgende artikler beskæftiger sig med konkrete medieaspekter som musikvideoer, gyserfilm, talkshow, nyhedsformidling og fiktionsserier. Disse forholder sig aktuelt til emnerne og går ind i de seneste tendenser.

Alt i alt har vi med en kvalificeret tilgang til emnet mediepædagogik at gøre, dog er jeg som nævnt usikker på, om hæftet vil få den store udbredelse.

Per Sloth Møller