Medforfatter på Fælles Mål: Intet underligt i ministeriets proces

Tre medlemmer af arbejdsgruppen bag Fælles Mål for danskfaget offentliggjorde i går en skarp kritik af det forhold, at embedsmænd i Undervisningsministeriet har ændret i Fælles Mål for danskfaget efter gruppens aflevering, så målene, der sendes i høring, nu ser anderledes ud på 3 ud af 23 punkter.

Embedsmænd har ændret i Fælles Mål efter aflevering

De tre oprørte medlemmer er hhv. lektorerne Jeppe Bundsgaard, Lene Storgaard Brok og lærer og læsevejleder Henriette Langkjær. Men forløbet hverken overrasker eller støder læsekonsulent i Norddjurs Kommune Lillian Byrialsen.

"Jeg synes, det er fint. Vi har hele tiden fået at vide, at det, vi laver, er et oplæg til ministeriet. Vi laver jo ikke det færdige forslag til politikerne", siger hun til folkeskolen.dk i dag.

Riisager kræver ministersvar om ændringer af Fælles Mål

Byrialsen bakker op om processen

Ministeriets begrundelse for at ændre i Fælles Mål efter arbejdsgruppens deadline har været den, at der undervejs i forløbet var en uenighed i gruppen på læsespørgsmålet. Ifølge Lillian Byrialsen fortalte ministeriet også arbejdsgruppen, at de ville rådføre sig hos læseforskere uden for gruppen, hvilket hun bakkede op om fra start.

Men hvad nu, hvis du ikke havde været enig med de to forskere uden for gruppen? Ville det så også have været en fair og demokratisk proces at lade nogle ude fra komme på banen efter deadline?

"Ja, det synes jeg faktisk, for som jeg siger, så har det jo kun været vores opgave at komme med et oplæg til Fælles Mål. Jeg ville da nok have været ærgerlig, men jeg synes altså ikke, at der er noget underligt eller overraskende i ministeriets proces. Jeg efterspurgte selv input fra læseforskning", understreger Lillian Byrialsen.

Læseforsker: Fælles Mål var ude af balance

"Min bekymring hele tiden"

Lillian Byrialsen bekræfter, at der i arbejdsgruppen hele tiden har eksisteret en uenighed på læsespørgsmålet omkring inddragelsen af ordlæsningen, det vil med hendes ord sige børnenes sikkerhed i at læse ord på egen hånd som vigtigt grundlag for læseforståelsesdelen.

"Jeg har også undervejs ytret min store tvivl i forhold til, at vi gør målene dækkende for hele læseprocessen, hvis ikke vi præciserer, hvad eleverne skal kunne på ordlæse-delen".

Lillian Byrialsen vil imidlertid ikke bevæge sig langt ind i de formuleringer, som ligger i det høringssvar, Jeppe Bundsgaard og co. nu har sendt til ministeriet.

"Meget af det, de skriver, kan jeg egentlig helt fint stå bag. Fx henvisningerne til Pisa om, at eleverne skal kunne forstå komplekse multimodale tekster og kunne forholde sig kritisk til de tekster, de møder. Det er jeg jo fuldstændig enig i", siger hun og tilføjer:

"Men som jeg ser det, er der ikke kun brug for én ting. Der er brug for at børn både kan læse ord sikkert og ubesværet og at børn bliver gode til at skabe forståelse og mening i multimodale tekster. Men jeg har ikke lyst til at skændes om det på nettet. Det synes jeg ikke er formålstjenesteligt", slutter hun.

Alle fags foreløbige Fælles Mål er offentliggjort

Gruppeformandens kommentar

(tilføjet 22.5.kl.10.51) Folkeskolen.dk's redaktion har modtaget denne skriftlige kommentar fra arbejdsgruppens formand Lise Vogt, der eransat som ekstern konsulent i Undervisningsministeriet:

"Arbejdsgruppen har haft til opgave at komme med anbefalinger til mål i dansk til Undervisningsministeriet, og i forbindelse med offentliggørelse af målene i foråret fik gruppen at vide, at der ville blive inddraget læseforskere på baggrund af kritik af læseområdet. Kritikken fra anerkendte læseforskere har medført ændringer i tre søjler, og linjen i den nye høringsudgave tilgodeser den fremsatte kritik af læseområdet samtidig med, at resten af de afleverede mål stort set er uændrede. De samlede læringsmål for dansk vil derfor skabe et stærkt danskfag, hvor læsefærdighederne har fået meget fokus i forbindelse med både kompetenceområderne for læsning og fortolkning", skriver hun.