Jette Kofoed har undersøgt tre projekter for unge flygtninge. Et for bosniske unge i Odder, et vejledningsprojekt i Ballerup og et i Odense. Nogle af projekterne kører i folkeskoleregi, andre som selvstændige institutioner. Alle retter sig mod sent ankomne flygtninge mellem 15 og 25 år.
Jette Kofoed har interviewet både de unge og lærerne.
Nogle af de unge har lært en masse, de kan overføre til tilsvarende fag i Danmark, andre har ingen faglige færdigheder, og alle er sprogligt hægtet af det danske uddannelsessystem.
Projekterne skal vejlede og motivere til videre uddannelse i Danmark. Lærerne tror ikke, at der er plads til de unge på det danske arbejdsmarked, samtidig med at de arbejder med at opstille uddannelsesvalg for de unge. Denne fiktion om et valg efterlader de unge som værende urealistiske, selvom det rettelige vilkårene, der er udstødende. Men fiktionen er grundlæggende for vejledningen, og ingen institutionsansatte nedlægger sig selv.
De unge lader sig definere af lærerne, men er samtidig splittet mellem hvad og hvor de vil være. De unge stiller begge spørgsmål, fordi de stadig håber at kunne komme hjem. Lærerne stiller kun et spørgsmål. Sådan kan man vel fortsætte i årevis med at motivere ud i den blå luft, medmindre nogen tager undersøgelser som denne alvorligt. Og det bliver ikke lærernes fagforening, den vil til enhver tid prioritere lærerarbejdspladser højere end projektkritik.
Med tvivlen som retning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.